Kære erhvervsleder i Vendsyssel, Lige nu har du mulighed for at være med til at sætte fokus på erhvervsvilkårene i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommune. DI’s årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed er netop blevet udsendt på mail – og som bestyrelsesleder for DI Vendsyssel vil jeg gerne opfordre jer til at bruge 7 minutter på at besvare spørgeskemaet. Vi har brug for input fra virksomheder som din for at få et retvisende billede af, hvordan det står til med samarbejde, sagsbehandling, arbejdskraft og andre afgørende forhold. Det giver os et stærkere grundlag for at gå i dialog med kommunerne og arbejde for endnu bedre rammer for erhvervslivet her i Vendsyssel. På forhånd mange tak for jeres tid og dit bidrag. Med venlig hilsen Richard Fynbo Bestyrelsesleder, DI Vendsyssel
DI Vendsyssel
Political Organizations
Regionalforening for DI-medlemmer i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø.
About us
Regionalforening for DI-medlemmer i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø.
- Website
-
https://www.danskindustri.dk/brancher-og-foreninger/regionalforeninger/sog-regionalforening/DI-Vendsyssel/
External link for DI Vendsyssel
- Industry
- Political Organizations
- Company size
- 2-10 employees
- Type
- Privately Held
Employees at DI Vendsyssel
Updates
-
Har du nogensinde stået og bandet over, at du ikke fik lavet en ekstra nøgle, før du smækkede dig selv ude? Eller ærgret dig over, at du ikke tog backup af de feriebilleder, der forsvandt med en stjålen telefon? Små ting – men følelsen er den samme: "Det havde været så nemt at forebygge – hvis bare jeg lige havde gjort det på forhånd." Sådan er det også i virksomheden, når uheldet er ude. Man ved sjældent, hvornår “lakmustesten” skal stå – hvornår en ny toldmur, et forsyningsstop eller et cyber-tyv sætter tingene på spidsen. Men én ting er sikkert: Dem, der har gjort deres forarbejde, står stærkere, når uheldet er ude. 👉 Derfor sætter vi i DI Vendsyssel og DI Aalborg fokus på virksomhedens sikkerhed og beredskab til medlemstræffet i Frederikshavn den 28. maj kl. 09-12. Sammen med erhvervsledere og eksperter dykker vi ned i, hvordan man helt lavpraktisk og systematisk kan styrke virksomhedens robusthed som en naturlig del af den strategiske værktøjskasse. Derudover dykker vi også ned i fremtiden civilberedskab, og hvordan erhvervslivet her kan spille en større rolle i fremtiden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig og en kollega her:https://lnkd.in/driPZNz4 Arrangementet er eksklusivt for DI's medlemsvirksomheder.
-
-
Den, der læser på lektien, klarer sig bedst til eksamen. 🎓 Verden ændrer sig hurtigt. Toldmure vokser, geopolitiske spændinger omformer markeder og forsyningskæder, og samtidig bliver vi mere og mere afhængige af digitale teknologier. Det skaber både nye muligheder, men også nye risici. Som virksomhed ved man aldrig præcis, hvornår “lakmustesten” kommer – hvornår en uforudset hændelse kræver, at man hurtigt kan omstille sig. Men én ting er sikkert: Dem, der har gjort deres forarbejde, står stærkere i stormvejr. Trods denne kendsgerning viser det sig, at det kun er mellem 16-24 % af SMV'ere, der har taget konkrete forholdsregler eller udarbejdet et beredskab for at håndtere de risici, de står overfor. Derfor sætter vi i DI Vendsyssel og DI Aalborg fokus på virksomhedens sikkerhed og beredskab til medlemstræffet i Frederikshavn den 28. maj kl. 09-12. Her vil vi sammen med erhvervsledere og eksperter dykke ned i de nye risici, virksomhederne står overfor i dag – og ikke mindst de konkrete værktøjer til systematisk at styrke robustheden. Du kan læse mere om programmet og tilmeld dig og en kollega her:https://lnkd.in/driPZNz4
-
-
Ingen kan forudsige fremtiden – men vi kan forberede os på den! I en tid med forandringer og uforudsigelighed er det vigtigere end nogensinde at have styr på sin sikkerhed og sit beredskab. Hvad gør vi, hvis forsyningskæden bliver udfordret? Hvordan håndterer vi en pludselig IT-hændelse? Er vores medarbejdere klædt på til at navigere i kriser? Selvom vi ikke kan eliminere usikkerhed, kan vi reducere den. Virksomheder, der arbejder aktivt med risikostyring og beredskabsplaner, står stærkere – ikke kun i krisetider, men også i hverdagen, hvor robusthed aldrig har været vigtigere for, at man som virksomhed kan håndtere og minimere pludselige forandringer i det omkringliggende samfund. Derfor inviterer vi i DI Vendsyssel og DI Aalborg til erhvervstræf i Frederikshavn. Her samler vi førende eksperter og erhvervslivet til en snak om, hvordan vi kan styrke beredskabet i vores virksomheder, og sikre, at erhvervslivets ekspertise bliver bragt bedre i spil i fremtidssikringen af det nationale kriseberedskab. 🗓️ Læs mere og tilmeld dig her: https://lnkd.in/driPZNz4
-
-
Er din virksomhed rustet til en ny virkelighed? Hvis der er noget, vi har lært de seneste år, så er det, at krisen sjældent rammer alene – og aldrig kommer på et belejligt tidspunkt. Cyberangreb, forstyrrelser i forsyningskæden og nye toldmure er blot nogle af de risici, virksomheder i stigende grad oplever at stå overfor i dag. Virksomhedens evne til at navigere i usikkerhed og håndtere uforudsete hændelser – før de udvikler sig til større kriser – har aldrig været vigtigere. Derfor inviterer DI Vendsyssel og DI Aalborg til medlemstræf i Frederikshavn den 28. maj kl. 09.00 – 12.00. På dagen stiller vi skarpt på, hvordan man i virksomheden kan arbejde med risici og styrke sit beredskab. Samtidig vil vi også blive klogere på, hvordan erhvervslivet kan spille en større rolle i fremtidens samfundsberedskab. Dagen bliver modereret af Tine Gøtzsche og vil bl.a. byde på oplæg fra DI’s viseadm. Direktør Thomas Bustrup, panelsamtaler og et inspirerende indlæg af debattør og skribent Christian Bennike om, hvordan vores syn på fremtiden har ændret sig – og hvorfor det måske kan redde os. Arrangementet er eksklusivt for medlemmer af Dansk Industri. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig og en kollega her: https://lnkd.in/driPZNz4
-
-
Nyt medlem af DI Vendsyssels bestyrelse 🚢 Vi er glade for at kunne fortælle, at fragtchef hos Stena Line, Lars Frost Andreasen, er indtrådt i DI Vendsyssels bestyrelse! 📌 Kort om Lars Lars har en solid baggrund inden for spedition og har gennem sin karriere fået stor erfaring fra nogle af de største aktører i branchen. Siden 2021 har han tørnet ud for Stena Line, hvor han som fragtchef arbejder med et kommercielt erhvervsfokus. Om sin indtrædelse i DI Vendsyssels bestyrelse fortæller Lars, at det særligt er resultaterne, der motiverer ham: 💬 Jeg finder generelt, at resultaterne er mere interessante end ideologien. Derudover mener jeg, at vi alle bør have et særligt fokus på, at udefrakommende omstændigheder eller reguleringer ikke skal have negativ effekt for vores virksomheders konkurrenceevne i Nordjylland. I bestyrelsen glæder vi os over at få Lars med om bord, for som bestyrelsesleder Richard Fynbo udtaler: 💬 Lars kommer med stor indsigt og viden fra transportsektoren i og udenfor Nordjylland. Jeg er overbevist om, at han kommer til at blive et sikkert anker i DI Vendsyssels bestyrelsesarbejde, og ikke mindst i varetagelsen af vores medlemsvirksomheders interesser lokalt og regionalt. Velkommen ombord, Lars. I bestyrelsen ser vi frem til et godt og givende samarbejde om at udvikle Vendsyssel til fremtiden 🤝
-
-
"Køb, køb, køb" Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da regeringen i sidste uge præsenterede en ny accelerationsfond på 50 mia. kr. I dag annoncerede Tysklands nyvalgte kansler, Friedrich Merz, at ophæve ‘gældsbremsen’ og optage statslån på 3.729.050.000.000 kroner til investeringer i Tysklands forsvar og infrastruktur. Verden er i hastig forandring, og den nye geopolitiske situation er lige nu ved at transformere den europæiske økonomi. Det skaber usikkerhed, men også nye muligheder for både store og små virksomheder. Går du med overvejelser om at skifte strategi, eller søger du at blive klogere på de nye muligheder? Så overvej, om ikke eftermiddagen den 9. april skal tilbringes på Aalborg Kaserne. Her får du mulighed for at blive klogere på: 👉Muligheder for at blive leverandør til Forsvaret som håndværks- eller produktionsvirksomhed, underleverandør mv. 👉Hør direkte fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Erhvervsstyrelsen 👉 Lær om mulighederne som håndværksvirksomhed, underleverandør eller produktionsvirksomhed inden for dual-use og erhvervssamarbejde Læs mere og tilmeld dig arrangementet her: https://lnkd.in/dGGn7-DC
-
-
Frem med konkurrencekompasset 🧭 Verden omkring os forandrer sig hastigt, og mens det efterhånden står klart for de fleste, at vi i Danmark i alt for mange år har forsømt vores territoriale forsvarsevne, rejser DI Vendsyssels bestyrelsesleder, Richard Fynbo, et nyt og presserende spørgsmål: ”Mens vi glemte, hvordan vi skulle forsvare os selv, glemte vi da også, hvordan vores velstand blev skabt?” Når man ser på de seneste års voldsomme vækst i mængden af regulative byrder og benspænd, tyder meget desværre på det. Unødvendigt bureaukrati har i mange år flyttet fokus væk fra meget af det, der skaber vækst på bundlinjen. Alligevel er der grund til optimisme. I sidste måned lancerede EU-Kommissionen konkurrencekompasset – et initiativ, der skal styrke unionens konkurrenceevne i en tid med stigende globale udfordringer og geopolitiske spændinger. Nu handler det om at omsætte intentionerne til konkret handling. Danmark og resten af EU har brug for en stærkere økonomi, så vi har de nødvendige forudsætninger for at imødegå en stadig mere usikker fremtid.
-
-
Så skete det endelig – Krudten genåbner! Efter en alt for lang proces er dagen endelig kommet – produktionen på Krudten ved Elling genoptages. Det er netop blevet bekræftet på dagens pressemøde, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen anoncerede, at norsk-finske selskab Nammo AS nu skal stå i spidsen for ammunitionsproduktionen på fabrikken. Nammo er en internationalt anerkendt virksomhed med mere end 3500 ansatte og en stærk ekspertise inden for ammunition til automatrifler, jagerfly og artilleri. I DI Vendsyssels bestyrelse glæder vi os over nyheden og vi byder Nammo varmt velkommen til regionen. Genåbningen af Krudten er en markant og vigtig milepæl for Nordjylland, som understreger regionens store potentiale i opbygningen af den nationale forsvarsindustri.
-
-
Kender du en lokal lærling, som fortjener et ekstra stort skulderklap? 👷♀️👷♂️ Vi står over for en fremtid med mangel på faglærte. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi værner om de unge talenter, der vælger at tage en erhvervsuddannelse – og samtidig viser dem de mange muligheder, der følger med at blive en del af erhvervslivet i vores lokalområde. Har din virksomhed en lærling eller elev (også voksenlærlinge), der fortjener at blive anerkendt for sin ekstraordinære indsats? Så er det nu, du skal indstille vedkommende til DI Vendsyssels Lærlingepris 2025. Prisen gives til den elev eller lærling, der har udmærket sig både fagligt og kollegialt – og som har vist noget helt særligt i sin tid som lærling. Er der en lærling i din virksomhed, der har: ✅ Udvist flid, hjælpsomhed, energi og opfindsomhed? ✅ Ydet en særlig faglig eller social indsats? ✅ Vist sig som en god kammerat og en stærk holdspiller? Så er denne pris måske noget for dem. Indstillingen skal sendes til DIVendsyssel@di.dk senest den 6. marts 2025. Skemaet til indstillingen er vedhæftet i en mail, som du gerne skulle have modtaget som medlem af DI. På billedet ses sidste års vinder, skibsmontør og konstabelelev Jonas Frederik Hjortholm fra Orskov Yard. Vi glæder os til at høre om de dygtige lærlinge, der fortjener et ekstra stort skulderklap!
-