Vordingborg Kommunes coverbillede
Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Civile og sociale organisationer

Vordingborg, Region Sjælland 3.927 følgere

Vækst, udvikling og grøn omstilling

Om os

Velkommen til Vordingborg Kommunes LinkedIn-profil👋 Vordingborg Kommune har fokus på at sikre optimale vilkår for vores lokale virksomheder, tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, udnytte mulighederne i den kommende Femernforbindelse og understøtte den grønne omstilling. Tiltrækningen af nye virksomheder er også at kunne tilbyde attraktive forhold for de ansatte, der ønsker at bo tæt på virksomheden. Vi ser erhverv som en del af en større helhed, hvor kulturtilbud, natur, byudvikling, infrastruktur, turismeservice, folkeskolernes kvalitet, uddannelsesmuligheder og muligheder for dagpasning spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes muligheder for vækst. Her på siden finder du relevante nyheder fra kommunen og fra vores erhvervsliv.

Websted
http://www.vordingborg.dk
Branche
Civile og sociale organisationer
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Vordingborg, Region Sjælland
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2007
Specialer
erhverv, erhvervsservice og offentlig myndighed

Beliggenheder

  • Primær

    Valdemarsgade 43

    Vordingborg, Region Sjælland 4760, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Vordingborg Kommune

Opdateringer

  • Nu kan unge få et fritidsjob i Vordingborg Kommune 🤝 Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune besluttede i forbindelse med budget 2025-2028, at afsætte 250.000 kroner i både 2025 og 2026 til en ny ordning, der giver unge mellem 14 og 17 år mulighed for at få et fritidsjob på en af kommunens arbejdspladser. Nu er de første stillingsopslag slået op. ✅ De unge får i første omgang mulighed for at søge jobs på plejecentre, i daginstitutioner og på musikskolen. Er det noget for dit barn eller barnebarn? Så læs mere om jobbene via dette link: https://lnkd.in/dN3QPH5i - Vælg kategorien "fritidsjob" Du kan også finde alle kommunens andre ledige stillinger i linket til emply ovenfor. Læs mere om baggrunden for den nye ordning om fritidsjob herunder: https://lnkd.in/dWXcNQqn #VordingborgKommune #fritidsjob

  • Næstved og Vordingborg byder ind med fælles industripark. 🤝 Mandag var erhvervsminister Morten Bødskov i Tappernøje for at se nærmere på Næstved Kommune og Vordingborg Kommunes bud på, hvordan de to kommuner i fællesskab kan etablere en af de fem kommende nationale industriparker. 🏭 Regeringen har besluttet at udpege fem nye industriparker, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt for danske og udenlandske produktionsvirksomheder et etablere sig i Danmark. Og her vil Vordingborg Kommune og Næstved Kommune gerne være med. 🙋♂️ 🙋♀️ Området mellem Tappernøje og Bårse har nemlig mange fortrin, der gør det til en attraktiv placering for en industripark. ✅ Borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed overrakte sammen med Marianne Olsen, som er udvalgsformand for Plan- teknik- og Lokaldemokratiudvalget i Næstved Kommune, en erklæring om at de to kommuner sammen vil ansøge til erhvervsminister Morten Bødskov. Læs mere hos Business Vordingborg her: https://lnkd.in/dMz2UD5E #VordingborgKommune #NæstvedKommune #Erhvervsudvikling

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Markant fremgang for Vordingborg Kommune i undersøgelse af Erhvervspræstationer 📈 👏 Vordingborg Kommune springer hele 31 pladser frem i IRIS Group ApS's undersøgelse Lokale erhvervspræstationer 2025. Det giver samtidig Vordingborg Kommune titlen som regional højdespringer i Region Sjælland. 🚀 Det er særligt indenfor kategorien "Iværksætteri og Vækstvirksomheder", at den helt store udvikling er sket. Her springer Vordingborg Kommune hele 70 pladser frem og indtager en førsteplads i regionen. 🏅 Undersøgelsen fra IRIS Group er en af tre nationale benchmark-undersøgelser, som er skrevet ind i Vordingborg Kommunes Erhvervsmasterplan 2030 for at sikre at kommunen opnår den ønskede fremdrift for det samlede erhvervsliv. Læs mere herunder ⬇️ https://lnkd.in/dkpYq8eG Se hele Iris Groups analyse her: https://lnkd.in/dNjb7WGv #Vordingborg #Vordingborgkommune

  • 🚀 Job- og Uddannelsesmesse 2025 – nye muligheder venter! 🎓💼 Næstved Kommune og Vordingborg Kommune inviterer til årets Job- & Uddannelsesmesse – et inspirerende mødested for jobsøgende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 📍 Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved 📅 Torsdag d. 20. marts 2025 ⏰ Kl. 9.30-12.00 - Få sparring på CV, ansøgning og efteruddannelse - Prøv VR-teknologi og oplev Næstved Digitale Jobcenter - Udvid dit netværk og find nye karriereveje - Vi ser frem til at hjælpe flere på vej mod job og uddannelse! Skal du med? Læs mere her: https://lnkd.in/d4rq58jK

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Fuldt hus til Håndværkermøde 2025 🤝 🔨 Der var ikke flere ledige stole at finde, da borgmester Mikael Smed mandag eftermiddag kunne byde velkommen til håndværkermøde i DGI Huset Vordingborg. Her var lokale bygge- og anlægsvirksomheder inviteret til blandt andet at høre mere om, hvilke opgaver kommunen kommer til at udbyde i løbet af 2025. 📅 Afdelingsleder Nick Lundfort gav et overblik over afsluttede projekter i 2024, og de kommende opgaver i 2025. Han præsenterede også kommunens ambitioner om at samle 8-10 af virksomhederne i en brugergruppe, der skal være med til at styrke samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne. Fra Business Vordingborg gav Helene Urth et overblik over de større visioner og private udviklingsprojekter, der lige nu gør sig gældende i Vordingborg Kommune. Hun præsenterede også en ny database, som Business Vordingborg vil oprette med lokale virksomheder, så virksomhederne lettere kan komme i betragtning til opgaver på de store private projekter. Fra virksomhedskonsulenterne i Vordingborg jobcenter gav Heidi Birkedal Nielsen et tankevækkende oplæg om, hvordan man kan tænke anderledes og finde løsninger på arbejdsmarkedet for ansatte eller ledige med en funktionsnedsættelse. Tak til alle deltagere for en god eftermiddag med masser af inspiration og gode snakke på kryds og tværs. #Vordingborgkommune

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vordingborg Kommune genopslog dette

    Skal du have en stand på Job- og Uddannelsesmessen den 20. marts?     Steen og Liselotte fra Næstved Jobcenter er i fuld gang med at forberede messen. De fortæller, at der er en række fordele ved at deltage som arbejdsgiver, uddannelsesinstitution, vikarbureau eller fagforening: - Adgang til en alsidig talentpulje - Øget synlighed - Netværksmuligheder - Mulig rekruttering på stedet I år afholder vi job- og uddannelsesmessen i samarbejde med jobcentret i Vordingborg Kommune. Det betyder, at der kommer job- og uddannelsessøgende fra begge kommuner til messen. Det er gratis at få en stand på messen. Det eneste, du skal gøre, er at sende en e-mail til vkc@naestved.dk og fortæl, hvor mange I kommer. TID OG STED Job- og Uddannelsesmessen bliver holdt den 20. marts fra kl. 9.30-12.00 i Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vordingborg Kommune igangsætter forsøg med borgerbudgetter 💰 Borgerne i Præstø og Jungshoved får nu en unik mulighed for selv at forme udviklingen af deres lokalområder. 🌿 Som en del af et nyt pilotforsøg med borgerbudgetter bliver de to lokalområder hver tildelt 250.000 kr. til projekter, der skal skabe værdi for lokalsamfundet. 👨👩👧 👨👩👦 Læs mere i artiklen herunder ⬇️ #Vordingborg #Vordingborgkommune #borgerbudget #nærdemokrati

  • 11% lavere CO2-udledning i 2023 🌿 Hvert år laves en opgørelse over Vordingborg Kommunes CO2-udledning. Opgørelsen dækker over udledningen fra den daglige drift af kommunen - fra gadelamper til opvarmning af bygninger og udledningen fra kommunens køretøjer. Målet er en reduktion på 2% årligt. Fra 2022 til 2023 er der opnået en reduktion på hele 11%. 📉 En del af reduktionen kommer af, at der nu kan anvendes en helt kommunespecifik emissionsfaktor for el, baseret på data for omfang af vindmøller og solceller indenfor kommunegrænsen. Så nu kan effekten af udbygningen af lokal vedvarende energi også ses på CO2-bundlinjen i kommunens regnskab. ✅ Læs mere i artiklen herunder ⬇️

  • Vordingborg Kommune genopslog dette

    ERHVERVSPRISVINDER FREMHÆVER SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Da Kim Jansdorf, direktør for Hallgruppen i Danmark, torsdag modtog Erhvervsprisen for virksomhedens stærke præstationer, lagde han stor vægt på sine medarbejderes stærke indsats, gode produkter og et norsk moderselskab, som altid bakker op. Samtidig understregede han, at placeringen i Vordingborg Kommune har spillet en positiv rolle i Hallgruppens udvikling. ”Da vi for alvor skulle etablere os i området med lagerfaciliteter og kontorbygninger, tog Vordingborg Kommune os seriøst og tilbød god sparring fra dem. Og så har vi fået fantastisk opbakning fra hele lokalområdet. Vi hjælper vores kunder med blandt andet byggeri i hele Danmark, og ser hvordan andre kommuner håndterer den slags. Og her er Vordingborg Kommune i topklasse,” sagde Kim Jansdorf efter at have modtaget Vordingborg Erhvervsforenings Erhvervsprisen 2024 til et udsolgt erhvervsprisarrangement på Stars i Vordingborg. Totalentreprenøren Hallgruppen udlejer og sælger arbejdstelte og industrihaller. Hallgruppen har lige siden etableringen på Møn i 2017 været i vækst og beskæftiger i dag 20 ansatte på hovedkontoret i Stege. Virksomheden er en afdeling af det norske moderselskab af samme navn. Hallgruppen vandt Erhvervsprisen 2024 for at have valgt Vordingborg Kommune som hovedkontor for deres danske afdeling og derved skabe arbejdspladser i lokalområdet. Borgmester i Vordingborg Kommune overrakte prisen. ”Vinderen af Erhvervsprisen 2024 er en virksomhed som for alvor har tilvalgt Vordingborg Kommune. Virksomheden har valgt Stege på Møn, som deres hovedkontor og sidste år modtog de en Børsen gazelle for deres imponerende vækst. Virksomheden har udvidet ad flere omgange og skabt over 20 arbejdspladser i Stege,” sagde Mikael Smed. Læs mere om Hallgruppen og baggrunden for deres succes her: https://lnkd.in/dMXQPuQG

  • Vordingborg Kommune genopslog dette

    HALLGRUPPEN VINDER ERHVERVSPRISEN 2024   Vinderne af Erhvervspris 2024 blev i går fundet efter årets store erhvervsprisuddeling torsdag aften på Stars i Vordingborg.   Erhvervsprisen 2024 går til totalentreprenøren Hallgruppen, som både udlejer og sælger arbejdstelte og industrihaller. Hallgruppen har lige siden etableringen på Møn i 2017 været i vækst og beskæftiger i dag 20 ansatte på hovedkontoret i Stege.   Det var en rørt Kim Jansdorf, som er direktør for Hallgruppen i Danmark, der modtog Erhvervsprisen 2024:   ”Vi har haft en fantastisk udvikling, og det er stort at få den bekræftet på denne måde. Det lykkes ved at sætte det rigtige team sammen. At få folk til at samarbejde og udvikle sig positivt. Vores intention er at vækste. Inden for en årrække skal vi fordoble igen, både i virksomhedens størrelse og i antallet af arbejdspladser i Stege. Det gør vi ved at fortsætte vores gode arbejde, løse opgaverne for vores kunder, være kreative og løbende tilpasse os.”   Bæredygtighedsprisen blev til prisfesten uddelt for fjerde gang, og det var i år Bisca i Stege, som modtog prisen.   ”Det er fantastisk at få opmærksomhed for det arbejde, som vores medarbejdere har udført. Det sætter vi stor pris på. Vi ansatte 20 ukrainske medarbejdere, og vores eksisterende medarbejdere har ydet en enorm indsats for at få dem ind og få det hele til at lykkes,” sagde fabrikschef Anders Holmström efter modtagelsen.   Overraskelsesprisen 2024 blev også uddelt på Stars torsdag aften. Denne pris adskiller sig fra de andre erhvervspriser, da den både kan tildeles et initiativ, et projekt, en person, eller en virksomhed i Vordingborg Kommune, som har gjort en forskel eller ydet en særlig indsats for erhvervslivet i kommunen.   I år modtog forstanderen for Vordingborg Fri Fagskole, Jette Rønne, prisen, som i sagens natur blev overrasket over at modtage prisen:   ”Når en skole, som vores, får en pris fra en erhvervsforening og får at vide, vi er erhvervsfremmende, så kan det næsten ikke være bedre. Fordi det er jo det vi gerne vil være.”   Stort tillykke til alle nominerede virksomheder og vinderne af dette års erhvervspriser i Vordingborg Kommune. Erhvervspris 2024 blev arrangeret af Vordingborg Erhvervsforening i samarbejde med Møns Bank, Lollands Bank, Business Vordingborg og Vordingborg Kommune.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 6

Tilsvarende sider