Business Vordingborgs coverbillede
Business Vordingborg

Business Vordingborg

Administration af nonprofitorganisationer

Vordingborg, Sjælland 1.867 følgere

Vi tiltrækker, udvikler og vækster virksomheder og iværksættere i Vordingborg Kommune. www.businessvordingborg.dk

Om os

Business Vordingborg skaber vækst og udvikling i Vordingborg kommunes erhvervsliv. Vi arbejder med at tiltrække nye virksomheder, vækste eksisterende virksomheder og udvikle iværksættere.

Websted
https://www.businessvordingborg.dk
Branche
Administration af nonprofitorganisationer
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
Vordingborg, Sjælland
Type
Nonprofit
Grundlagt
2014
Specialer
Salg, Forretningsplan, Etablering af virksomhed, Udvikling af virksomhed, Virksomhedsdrift og Erhvervsudvikling

Beliggenheder

  • Primær

    Rådhustorvet 4f

    Vordingborg, Sjælland 4760, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Business Vordingborg

Opdateringer

  • Andel overtager solcellepark i Køng Mose Den danske energi- og fibernetkoncern Andel overtager det igangværende solcellepark-projekt ved Køng Mose fra Better Energy A/S, som gik konkurs i februar 2025. Det oplyser Andel i en meddelelse. I december 2023 indgik og investerede Andel i et partnerskab med Better Energy med aftale om at opføre fire nye solcelleparker. Ejerskabet af de fire parker blev fordelt mellem partnerne med en 50/50 fordeling. Det er de solcelleparker, hvoraf Køng Mose er iblandt, som Andel nu har overtaget ejerskab af og bygherreansvar for. ”Vi har påtaget os en ny rolle og ansvaret for projekterne – og ser nu fremad og vurderer, hvordan parkerne bedst kan realiseres, så de kan bidrage til den grønne omstilling,” siger Mogens Hagelskær, chef for vedvarende energi i Andel, i meddelelsen. Andel vil nu gennemgå de enkelte projekter, vurdere tidsplanerne og indlede en dialog med leverandører og samarbejdspartnere. Solcelleparken i Køng Mose fik tilladelse og lavet lokalplan tilbage i 2020, og i 2024 godkendte Energinet en midlertidig tilslutning til el-nettet med en forventning om at producere grøn strøm i 2025. Anlægningsarbejdet stoppede dog i forbindelse med Better Energys rekonstruktion og efterfølgende konkurs. Det er endnu uvist, hvornår byggefasen kan fortsætte og solcelleparken er færdig.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Direktør Morten Lind Gregersen fra Uni-Technology i Stensved ved Vordingborg er i gang med den grønne omstilling. Første skridt blev taget i 2023 med måling af Co2-udslip, og virksomheden er nu i gang med klimaregnskab nr. 2, som fokuserer på at reducere udledningen af Co2.   “Det vigtigste er at komme i gang. Det er nødt til at komme i flere trin, så vi har et tempo, hvor vi kan følge med. Det er et kæmpe kontorarbejde at afrapportere vores Co2-udledning, men der er heldigvis nogle frugter, der er nemmere at plukke end andre, så vi er startet med de nemme, fortæller Morten Lind Gregersen.   Direktøren bakkes op af eksperter; bla. af uafhængig bæredygtighedsrådgiver Rune Lerke fra Green Business.   “Der er endnu ikke lovgivningsmæssige krav til mindre virksomheder om at indberette bæredygtighedsregnskab, men der kan være andre faktorer, der lægger pres på, at det er vigtigt at komme i gang. I fremstillingsvirksomheder kommer det til at have betydning, at der fra 1. januar 2025 er lagt Co2-afgifter på industrien. Derfor er der nu (også) et økonomisk incitament til at nedbringe sit Co2-udslip, så det kan være et godt sted at starte", siger Rune Lerke.   Uni-Technology er grundlagt i 1970 som Stensved Formværktøj og fremstiller forme og værktøjer, der bruges til sprøjtestøbning af plast-emner. De fleste af Uni-Technologys værktøjer bliver brugt i medicinalindustrien.   Læs mere om, hvordan Uni-Technoogy har taget hul på at udarbejde klimaregnskab: https://lnkd.in/dPuNtqHv

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Wales og Vordingborg udveksler viden og erfaring Tirsdag bød på et vaskeægte statsbesøg i Vordingborg Kommune. Den walisiske minister Dame Nia Griffith, som er medlem af det britiske parlament (MP) i Parliamentary Under Secretary of State, Wales Office, lagde turen forbi Masnedø i forbindelse med et besøg i Danmark.   Formålet med Ministerens besøg i Vordingborg var blandt andet at sætte fokus på vigtigheden af internationale partnerskaber i håndteringen af den grønne omstilling af samfundet. Her havde Minister Dame Nia Griffith, sammen med sin stab, udvalgt Vordingborg Havn som destination, hvor Ministeren kunne søge inspiration og viden til Wales’ grønne omstilling og udvikling. ”Vi bevæger os i samme retning – vi omdanner traditionelle havne fra deres oprindelige formål for at imødekomme de nye behov i vores århundrede. Vi udvikler både havvindmølleparker og bæredygtigt flybrændstof. I en af vores havne i Wales, Port Talbot, har målet om at gøre det samme, som I gør her i Vordingborg. Så læring er en vigtig del," sagde Minister Dame Nia Griffith efter besøget. Minister Dame Nia Griffith blev taget imod af borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, havnedirektør på Vordingborg Havn, Jan-Japp Cramer, Vordingborg Havns bestyrelsesformand, Daniel Irvold, kommunaldirektør Kristina Koch Sloth og Business Vordingborg-direktør, Helene Urth. Business Vordingborg-direktør, Helene Urth, lagde besøget ud med at præsentere Vordingborg Kommunes ambition om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi.   ”Vi har allerede nu en del erfaring blandt andet omkring etablering af vedvarende energi på land, som den walisiske delegation havde interesse i. I Wales har de flere spændende projekter, hvor et flydende havvindanlæg skal skabe innovation og aktivitet i deres region. Her er det interessant, hvordan vi kan få gavn af hinandens erfaringer inden for vores forskellige styrkepositioner. Dette besøg var forhåbentlig starten på tættere samarbejde,” siger Helene Urth. Under sit besøg åbnede Minister Dame Nia Griffith op for mulighederne for fælles at støtte op om erhvervsudvikling i Vordingborg og Wales.   ”Der er muligheder for fælles projekter, såsom danske investeringer i det, der sker i Wales, eller potentielle walisiske investeringer i det, der sker i Danmark. Vi kan ofte dele ekspertise på den måde og dermed sikre, at vi får det bedste ud af vores projekter,” lød det fra den walisiske minister.   Efter besøget på Vordingborg Havn sluttede Minsiter Dame Nia Griffith på besøgscenter Storstrømsbroen, hvor Niels Gottlieb fra vejdirektoratet fortalte om arbejdet med den nye Storstrømsbro.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 1
  • Nyt partnerskab skal sikre CO2 til bæredygtigt flybrændstof i Vordingborg Blue Water og Arcadia eFuels har netop indgået en hensigtserklæring, om at etablere et logistiksamarbejde primært fokuseret på levering af CO2 til Arcadia eFuels’ kommende eSAF Power to X-anlæg på Vordingborg Havn. eSAF-anlægget skal bruge biogent CO2 til at producere bæredygtigt flybrændstof.     Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse mandag. Arcadia eFuels har siden 2022 arbejdet på at etablere verdens første storskala eSAF-anlæg på Vordingborg Havn, der skal producere CO2-neutralt flybrændstof. Det nye samarbejde er et vigtigt skridt mod realisering, vurderer Business Vordingborg-direktør, Helene Urth.   ”Det er et stærkt signal fra Arcadia eFuels, der nu skal samarbejde med en etableret spiller som Blue Water. Biogent CO2 er et vigtigt element i Power to X-processen og et CO2-anlæg på Vordingborg Havn vil kunne tiltrække lignende projekter til vores område og styrke vores position som Østdanmarks kraftcenter for grøn energi.” Læs mere om det nye samarbejde her: https://lnkd.in/dVu8npxx

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ERHVERVSPRISVINDER FREMHÆVER SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Da Kim Jansdorf, direktør for Hallgruppen i Danmark, torsdag modtog Erhvervsprisen for virksomhedens stærke præstationer, lagde han stor vægt på sine medarbejderes stærke indsats, gode produkter og et norsk moderselskab, som altid bakker op. Samtidig understregede han, at placeringen i Vordingborg Kommune har spillet en positiv rolle i Hallgruppens udvikling. ”Da vi for alvor skulle etablere os i området med lagerfaciliteter og kontorbygninger, tog Vordingborg Kommune os seriøst og tilbød god sparring fra dem. Og så har vi fået fantastisk opbakning fra hele lokalområdet. Vi hjælper vores kunder med blandt andet byggeri i hele Danmark, og ser hvordan andre kommuner håndterer den slags. Og her er Vordingborg Kommune i topklasse,” sagde Kim Jansdorf efter at have modtaget Vordingborg Erhvervsforenings Erhvervsprisen 2024 til et udsolgt erhvervsprisarrangement på Stars i Vordingborg. Totalentreprenøren Hallgruppen udlejer og sælger arbejdstelte og industrihaller. Hallgruppen har lige siden etableringen på Møn i 2017 været i vækst og beskæftiger i dag 20 ansatte på hovedkontoret i Stege. Virksomheden er en afdeling af det norske moderselskab af samme navn. Hallgruppen vandt Erhvervsprisen 2024 for at have valgt Vordingborg Kommune som hovedkontor for deres danske afdeling og derved skabe arbejdspladser i lokalområdet. Borgmester i Vordingborg Kommune overrakte prisen. ”Vinderen af Erhvervsprisen 2024 er en virksomhed som for alvor har tilvalgt Vordingborg Kommune. Virksomheden har valgt Stege på Møn, som deres hovedkontor og sidste år modtog de en Børsen gazelle for deres imponerende vækst. Virksomheden har udvidet ad flere omgange og skabt over 20 arbejdspladser i Stege,” sagde Mikael Smed. Læs mere om Hallgruppen og baggrunden for deres succes her: https://lnkd.in/dMXQPuQG

  • HALLGRUPPEN VINDER ERHVERVSPRISEN 2024   Vinderne af Erhvervspris 2024 blev i går fundet efter årets store erhvervsprisuddeling torsdag aften på Stars i Vordingborg.   Erhvervsprisen 2024 går til totalentreprenøren Hallgruppen, som både udlejer og sælger arbejdstelte og industrihaller. Hallgruppen har lige siden etableringen på Møn i 2017 været i vækst og beskæftiger i dag 20 ansatte på hovedkontoret i Stege.   Det var en rørt Kim Jansdorf, som er direktør for Hallgruppen i Danmark, der modtog Erhvervsprisen 2024:   ”Vi har haft en fantastisk udvikling, og det er stort at få den bekræftet på denne måde. Det lykkes ved at sætte det rigtige team sammen. At få folk til at samarbejde og udvikle sig positivt. Vores intention er at vækste. Inden for en årrække skal vi fordoble igen, både i virksomhedens størrelse og i antallet af arbejdspladser i Stege. Det gør vi ved at fortsætte vores gode arbejde, løse opgaverne for vores kunder, være kreative og løbende tilpasse os.”   Bæredygtighedsprisen blev til prisfesten uddelt for fjerde gang, og det var i år Bisca i Stege, som modtog prisen.   ”Det er fantastisk at få opmærksomhed for det arbejde, som vores medarbejdere har udført. Det sætter vi stor pris på. Vi ansatte 20 ukrainske medarbejdere, og vores eksisterende medarbejdere har ydet en enorm indsats for at få dem ind og få det hele til at lykkes,” sagde fabrikschef Anders Holmström efter modtagelsen.   Overraskelsesprisen 2024 blev også uddelt på Stars torsdag aften. Denne pris adskiller sig fra de andre erhvervspriser, da den både kan tildeles et initiativ, et projekt, en person, eller en virksomhed i Vordingborg Kommune, som har gjort en forskel eller ydet en særlig indsats for erhvervslivet i kommunen.   I år modtog forstanderen for Vordingborg Fri Fagskole, Jette Rønne, prisen, som i sagens natur blev overrasket over at modtage prisen:   ”Når en skole, som vores, får en pris fra en erhvervsforening og får at vide, vi er erhvervsfremmende, så kan det næsten ikke være bedre. Fordi det er jo det vi gerne vil være.”   Stort tillykke til alle nominerede virksomheder og vinderne af dette års erhvervspriser i Vordingborg Kommune. Erhvervspris 2024 blev arrangeret af Vordingborg Erhvervsforening i samarbejde med Møns Bank, Lollands Bank, Business Vordingborg og Vordingborg Kommune.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 6
  • Er du nysgerrig på, hvordan du kan blive leverandør eller underleverandør til en af Danmarks største indkøbere? Så kan du stadig nå at tilmelde dig Forsvarsdagen hos Erhvervshus Sjælland, The Trade Council og Holbæk Erhvervsforum, som inviterer til en spændende dag, der stiller skarpt på, hvordan sjællandske virksomheder kan arbejde sammen med Forsvaret. Hør inspirerende oplæg fra nøgleaktører i branchen om både aktuelle og fremtidige behov. Mød to sjællandske virksomheder, der allerede har gjort Forsvaret til en værdifuld kunde, og få konkrete tips og erfaringer, du kan tage med hjem. Netværk på markedspladsen, hvor du kan få direkte dialog med Forsvarets nøglepersoner og udforske nye samarbejdsmuligheder. Forsvarsdagen er for alle sjællandske virksomheder – uanset branche eller tidligere erfaring med Forsvaret. Det handler ikke kun om våben og militært udstyr, men også om software, byggeprojekter, logistik, beklædning og meget mere. Men skynd dig, pladserne er begrænsede og fordeles efter først-til-mølle, og der er tilmeldingsfrist i dag! Dato: Torsdag d. 30. januar 2025 Tid: Kl. 08:30 til 15:00 Sted: Military Equipment Denmark, Virkelyst 1, 4420 Regstrup Læs mere om dagen, og tilmeld dig her: https://lnkd.in/ddxH5HnW

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • MULDIVERSET ER NOMINERET TIL BÆREDYGTIGHEDSPRISEN 2024   Et stykke udenfor Præstø kan man finde Muldiverset, der ligeledes er nomineret til Bæredygtighedsprisen 2024. Spisestedet Muldiverset arbejder med lokale råvarer og brænder for bæredygtighed, økologi og sammenhæng mellem mennesker og natur.    I Muldiversets gastronomiske univers hersker en fuldstændig kompromisløs tilgang til kvalitet og bæredygtighed. I deres restaurant i Stavreby på Jungshoved serverer indehaverne Kim Escherich og Birgitte Escherich råvarer fra biodynamiske og regenerative landbrug, som er anskaffet ud fra virksomhedens afstandspolitik. De starter altid i lokalområdet, og kun hvis de ikke kan få ønskede råvarer, bevæger de sige længere væk.   Med deres aktivitet, fremmer Muldiverset ikke blot bæredygtighed og sundhed, men de skaber også grøn erhvervsaktivitet omkring sig.   Tilmeld dig til Erhvervspris 2024 og vær med når Vordingborg Erhvervsforening sammen med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg uddeler årets erhvervspriser: https://lnkd.in/dhadcDPP.   Frist for tilmelding er den 24.01.25, eller når kapaciteten for deltagere er nået. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • BISCA ER NOMINERET TIL BÆREDYGTIGHEDSPRISEN 2024   På Møn finder vi endnu en af årets erhvervsprisnominerede virksomheder. På Ahornvej i Stege ligger nemlig Bisca, der producerer nydelsesprodukter såsom Snøfler og Karen Volf-kager, og de er nomineret til Bæredygtighedsprisen 2024.   Virksomheden beskæftiger mange hundrede medarbejdere og har blandt andet hjulpet ukrainske flygtninge i arbejde. Bisca arbejder hårdt for, at produktionen og råvarerne kommer fra ordentlige vilkår og er i god kvalitet. Gennem målrettede initiativer fremmer Bisca mangfoldighed, inklusion og medarbejdertrivsel på arbejdspladsen. Bisca og fabriksdirektør Anders Holmström er tidligere blevet til tildelt integrationsprisen i Vordingborg Kommune.   Tilmeld dig til Erhvervspris 2024 og vær med når Vordingborg Erhvervsforening sammen med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg uddeler årets erhvervspriser: https://lnkd.in/dhadcDPP.   Frist for tilmelding er den 24.01.25, eller når kapaciteten for deltagere er nået. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • C.B. ENTREPRISER ER NOMINERET TIL ERHVERVSPRISEN 2024   Sidst med ikke mindst er virksomheden C.B. Entrepriser nomineret til Erhvervsprisen 2024. Virksomheden ligger i Præstø og rummer både murer, entreprenør og kloakmester. Det brede arbejde og de stærke resultater betyder, at virksomheden er med til at sikre både beskæftigelse og udvikling i Vordingborg Kommune. Derudover har virksomheden modtaget gode anmeldelser og varme anbefalinger fra kunderne.    Med sine 30 ansatte, fokus på lærlingeuddannelse, solid omsætning og stødt vækst over de seneste år og en bred base af tilfredse kunder bidrager indehaverne Christian Birker og Sabine Borgen Birker stærkt til både udvikling af kommunens arbejdsstyrke og lokalsamfundet generelt.   Tilmeld dig til Erhvervspris 2024, og vær med når Vordingborg Erhvervsforening sammen med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg uddeler årets erhvervspriser: https://lnkd.in/dhadcDPP.   Frist for tilmelding er den 24.01.25, eller når kapaciteten for deltagere er nået. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider