Hvert år 9. april deltager Toldstyrelsen i mindehøjtideligheden i Padborg for de tre unge grænsegendarmer, der faldt ved den sønderjyske grænse, da tyskerne invaderede Danmark i 1940. Det var også tilfældet i går, hvor stabsdirektør Tina Foged samt funktionslederne Allan Petersen og Louise Thastrup Kamp var i Padborg for at lægge en krans ved mindestenen på vegne af Toldstyrelsen og Skatteministeriet. Mindehøjtideligheden er en fin tradition, som vi i Toldstyrelsen sætter en stor ære i at deltage i.
Om os
Vores opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regelsæt på toldområdet. Samtidig er det vores ansvar at opretholde en stærk toldkontrol og at beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer. MULIGHEDER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Drømmer du om en karriere med udsyn og langtrækkende muligheder? Har du lyst til at arbejde i en større sags tjeneste med engagerede kolleger i hele landet? Vil du være med til at løfte en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund? Så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser. SÅDAN BEHANDLER TOLDSTYRELSEN PERSONOPLYSNINGER FRA LINKEDIN Det er frivilligt, om du vælger at følge og eventuelt kommentere Toldstyrelsens opslag på de sociale medier. Vi behandler ikke specifikke oplysninger om dig, medmindre du vælger at kommentere vores opslag. Vi besvarer ikke kommentarer, medmindre der er en grund til det – fx hvis du stiller et spørgsmål. Når vi besvarer din kommentar, bliver opslaget med tilhørende kommentarer, herunder dit navn, omfattet af reglerne for offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt og derfor gemt i vores sagsbehandlingssystem. Læs mere på toldst.dk/socialemedier.
- Websted
-
http://www.toldst.dk
Eksternt link til Toldstyrelsen
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 501 – 1.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Højbjerg, Central Denmark Region
- Type
- Statslig myndighed
- Specialer
- Toldvejledninger, Toldgodtgørelser, EU-reguleringer, Toldbevillinger, Toldkontroller og Sagsbehandlinger
Beliggenheder
-
Primær
Lyseng Allé 1
Højbjerg, Central Denmark Region 8270, DK
Medarbejdere hos Toldstyrelsen
Opdateringer
-
💌 POSTKORT FRA BRUXELLES 🌍 Vidste du, at en karriere i Toldstyrelsen kan åbne døre til et job i udlandet? Det er Laura Simonsen et godt eksempel på. Hun har nemlig været ansat som national ekspert i EU-Kommissionen i Bruxelles siden i sommer. Her arbejder hun som policy officer under området Taxation and Customs, bl.a. med risikostyring. Vi har bedt Laura om at sætte ord på, hvordan det er at arbejde i EU-Kommissionen, og om at komme med gode råd til andre, der overvejer at flytte til udlandet for at arbejde: 💬Jeg har altid gerne villet prøve at arbejde i udlandet, og det her var en rigtig god mulighed. Jeg har siddet på den anden side af bordet ved mange af de tiltag, som EU-Kommissionen kommer med, så tanken om at komme herned og se, hvordan det hele bliver til, var meget spændende for mig. Min ansættelse varer som udgangspunkt to år, men det er meget normalt at forlænge den. Mit bedste råd til andre, der overvejer at arbejde i udlandet, fx i EU-Kommissionen, er at være åben. Over for både mennesker og opgaver. Der er mange nationaliteter og dermed mange måder at arbejde på, som ikke nødvendigvis harmonerer med det, vi er vant til i Danmark. Med min danske baggrund har jeg måske én holdning til, hvordan en opgave skal løses, mens mine kollegaer fra fx Spanien eller Frankrig har en anden. Det er enormt lærerigt. Noget helt konkret, der viser forskellene, er, at vi i Danmark godt kan lide at møde tidligt og gå hjem om eftermiddagen. Hernede er det anderledes. Jeg har kollegaer, der først møder kl. 10 og holder halvanden times frokostpause, men til gengæld går de så først hjem kl. 20. Det skal man kunne fungere i. Og samtidig er der også en større forventning til, at du arbejder sent eller måske i weekenderne i de perioder, hvor tingene brænder lidt på. Bruxelles er en virkelig dejlig by. Mange kommer ligesom jeg hertil fra udlandet for at arbejde, og det giver et spændende internationalt miljø. Jeg interesserer mig meget for madlavning og synes derfor, det er helt fantastisk med alle de madmarkeder, der findes her. Der er specialiserede supermarkeder for nærmest hvert eneste europæiske land og også masser af gode, autentiske restauranter. Bruxelles er fuld af muligheder 💬 Laura har sendt os en god håndfuld billeder fra sin hverdag i Bruxelles, som du kan se herunder 📸
-
-
-
-
-
+ 3
-
-
"Velkommen til Toldstyrelsen!" 🥳👏🏻 I denne uge har vi budt hele 25 nyansatte toldere velkommen. De skal arbejde inden for det, vi i Toldstyrelsen kalder Samfundsbeskyttende Kontrol. De fleste kommer til at arbejde med at stoppe ulovlige varer ved grænsen, i lufthavne og havne, mens enkelte skal lave risikoanalyser ved skrivebordet og hjælpe deres kollegaer i marken. Og hvad rager det så mig, tænker du måske? Faktisk betyder det også noget for dig, der læser med her. Med så mange nye toldere får vi nemlig endnu bedre muligheder for at forhindre skadelige varer i at komme ind i Danmark. Det gælder fx hash, kokain, opioider, stikvåben, doping og kopivarer, der kan gøre skade for den enkelte og for samfundet 👮🏻♀️🛑 De næste seks uger skal de nye toldere igennem en grundig onboarding, der indeholder undervisning i alt fra klassisk toldviden til konflikthåndtering og kontrolbeføjelser. Tirsdag mødte de hinanden for første gang, og i den anledning var Toldstyrelsens direktør, Christian Lützen, forbi for at hilse på. Det samme var underdirektør for Samfundsbeskyttende Kontrol, Jeppe Kjærgaard, der har set frem til dagen i lang tid: "Jeg har glædet mig til den her dag og fulgt planlægningen af uddannelsen med stor interesse. Det er en vigtig opgave, de nye medarbejdere skal være med til at løse. Vi beskytter det danske samfund mod ulovlige og farlige varer, og vi mærker et stigende pres på grænserne i de her år. Derfor får vores nye toldere også den grundigste onboarding, vi til dato har givet nyansatte i Toldstyrelsen."
-
-
En af Toldstyrelsens vigtigste opgaver er at holde ulovlige stoffer ude af Danmark. I 2024 registrerede Toldstyrelsen ca. 3.300 sager med narkotika, viser en ny opgørelse. Sidste år blev der bl.a. fundet store mængder amfetamin. I vores publikation om sidste års tilbageholdelse af narkotika, som Skatteministeriet linker til i denne pressemeddelelse, kan du læse mere om baggrunden for tallene: https://lnkd.in/df8Am-52 Skatteminister Rasmus Stoklund siger bl.a. følgende i pressemeddelelsen: ”Vi skal passe godt på Danmark, og de mange narkotikasager understreger, at Toldstyrelsens arbejde spiller en nøglerolle i den forbindelse. Tolderne er med til at forhindre, at de skruppelløse kriminelle får de ulovlige og skadelige varer ind over de danske grænser og ender hos danskerne. Derfor er jeg optaget af, at Toldstyrelsen har de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde og passe godt på danskerne.” I mandags - samme dag som publikationen blev udgivet - var ministeren forbi Toldstyrelsens lokation i Rødby, hvor han overværede en af vores scannere i aktion i forbindelse med et muligt fund af narkotika. Billederne herunder er fra mandagens besøg.
-
-
Sig hej til Asger og Keld 👋 I serien "Billund Airport", der sendes på tvSyd, kan du få et indblik i hverdagen for en af vores dygtige toldere med hund, Asger. Sammen med narkohunden Keld er han på jagt efter ulovlige stoffer, som bliver forsøgt smuglet ind af rejsende i Billund Lufthavn. I afsnittet herunder kan du se med, når kufferterne fra to udvalgte fly bliver undersøgt. Denne gang er der ikke spor af narko, men som Asger siger: "Jeg håber jo på, at vi kan gøre et stort beslag. Men om det sker i dag, i morgen eller i overmorgen, det er der ikke nogen, der kan vide." Du kan se afsnittet her: https://lnkd.in/eDd_aei7
-
-
"Det er toldarbejde, når det er bedst." Sådan lyder det, når funktionsleder i kontrolenheden i Københavns Lufthavn, Mette Helmundt, fortæller om de tre hashfund, som toldere har gjort i løbet af den seneste måned. Mere end 70 kg hash løber fundene op i. I alle tre tilfælde er toldere blevet opmærksomme på mistænkelige rejsende og har derfor besluttet at lave en stikprøvekontrol. De seneste år har Toldstyrelsen fundet store mængder hash, der er blevet forsøgt smuglet ind i Danmark. I 2023 løb det op i næsten 2 tons. Læs mere i pressemeddelelsen her: https://lnkd.in/dfbHpmy9
-
-
Stort set alle danske forældre køber ting til deres børn på nettet. Sikkert også dig. Men husker du at tjekke, hvor tingene til dine små guldklumper kommer fra? 🤔 Webshops i lande uden for EU, fx Kina, har andre kemiregler, end vi er vant til i Danmark og EU. Det betyder, at fx legetøj kan indeholde farlige kemikalier. Det sætter Miljøstyrelsen spot på i kampagnen Grænser for kemi, hvor du bl.a. får følgende råd om at handle online til dine børn: 🌏 Tjek webshoppens oprindelse: Har webshoppen hjemme i EU, er du som udgangspunkt beskyttet af EU's kemiregler. 💸 Overvej, om prisen er for god til at være sand: Hvis varen er særlig billig, kan det være en indikator på, at webshoppen ligger uden for EU – og at varen dermed ikke nødvendigvis lever op til EU-krav. 🧸 Vær særlig opmærksom på bestemte varer: Nogle varer som fx legetøj i blød eller hård plast, badetøj og badedyr samt hudprodukter bør du være ekstra påpasselig med. I Toldstyrelsen oplever vi fra første parket, hvordan pakker fra webshops uden for EU kommer til Danmark i store mængder. Husk at tænke dig om, når du køber varer på nettet, og læs mere om de gode råd for at minimere risikoen for farlig kemi på grænserforkemi.dk. #grænserforkemi
-
-
Toldkontaktudvalget (eller TKU i daglig tale) er det forum, hvor erhvervslivet og Toldstyrelsen møder hinanden. Her kan vi i Toldstyrelsen sparre med et repræsentativt udvalg af virksomheder og interesseorganisationer om de udfordringer og muligheder, der kan være for erhvervslivet på toldområdet. På den måde er udvalget en helt uvurderlig kilde til viden for os. Og ja, bølgerne kan gå højt indimellem, men vi går altid klogere fra møderne 🙏 2025 tegner til at blive et spændende toldår, og vi glæder os til at fortsætte den gode dialog med erhvervslivet i TKU. Her kan du høre medlemmer af TKU sætte ord på samarbejdet med Toldstyrelsen 👇
-
De seneste par år har Toldstyrelsen tilbageholdt store mængder kontanter på den danske grænse. Faktisk over 30 mio. kr. i både 2022 og 2023. Alle rejsende, der krydser den danske grænse med kontanter eller andre likvide midler til en værdi af 10.000 euro eller mere, skal angive beløbet til Toldstyrelsen. Formålet er at forhindre hvidvask og illegale pengestrømme. Skatteministeriet har for nylig udsendt en pressemeddelelse, hvor du kan læse mere om Toldstyrelsens indsats på området – og her finder du også et link til vores publikation om tilbageholdelse af kontanter i 2023: https://lnkd.in/d6VqcU6m I pressemeddelelsen siger skatteminister Rasmus Stoklund: ”De seneste år har Toldstyrelsens fokus på kontanter ført til, at der tilbageholdes meget store mængder kontanter ved de danske grænser. Det ser jeg som en positiv udvikling, fordi tilbageholdelserne kan være med til at stikke en kæp i hjulet på kriminelle foretagender, som fx hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser. Derfor skal vi holde fast i den gode indsats og sørge for, at vi også fremadrettet har en god og effektiv toldkontrol.”
-
-
Var det noget med et nyt job i (forsinket) julegave? 🎁🤗 I Toldstyrelsen styrker vi den samfundsbeskyttende kontrol i 2025, og det kræver flere dygtige kontrolmedarbejdere. Derfor har vi netop slået en række stillinger op, som du kan se nærmere på her: https://lnkd.in/eZhXhXzv Flere steder i landet mangler vi nye kolleger, der kan arbejde med kontrol på forskellige måder. Vi søger medarbejdere både til kontrol af varer og rejsende på grænsen og til det mere analytiske kontrolarbejde. Samtidig søsætter vi en helt ny grunduddannelse for nye kontrolmedarbejdere, som sikrer, at du er i gode hænder fra starten. Vores kontroldirektør, Jeppe Kjærgaard, siger om den nye uddannelse: – Ambitionen med den nye grunduddannelse er at sikre et højt grundniveau blandt vores nyansatte kontrolmedarbejdere. De bliver klædt på til at varetage myndighedsrollen og får et grundigt indblik i den lovgivning, de arbejder under. Vi har sat ekstra fokus på den fysiske undervisning, fordi den giver mulighed for at danne netværk, besøge lokationer og gennemføre træning i realistiske omgivelser. Én ting er sikkert: Vi lover et job med mening. Du kommer nemlig til at hjælpe med at beskytte det danske samfund og det europæiske marked mod ulovlige varer 💪 Vil du være med? Eller kender du én, der skal prikkes på skulderen?
-