Ny milepæl i Nordhavn: Første STS-kran er ankommet til København ⚓ Copenhagen Malmö Port (CMP) har modtaget sin første Ship-to-Shore-kran til den kommende containerterminal i Ydre Nordhavn. Kranen er leveret af Konecranes i Finland. Efter fire dages sejlads er den avancerede kran nu sikkert i havn, og det markerer et vigtigt skridt i retning af at etablere en af Nordeuropas mest moderne og effektive containerterminaler. Kranen er ikke kun et teknologisk løft med fjernstyring og semi-automatik – den er også fossilfri og kan endda generere strøm, når containerne sænkes. Et klart signal om CMP’s og Udviklingsselskabet By & Havns fælles ambition om en grønnere og mere effektiv havnedrift. Vi investerer i disse år massivt i at fremtidssikre erhvervshavnen – blandt andet ved at etablere landstrøm til skibe, der lægger til kaj, samt energieffektive containerterminaler, som den nye i Ydre Nordhavn. Den anden STS-kran ankommer inden længe, og begge kraner vil få en central rolle, når terminalen forventeligt åbner i efteråret 2025.
By & Havn
Fast ejendom
By & Havn leverer langsigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe velfungerende bydele.
Om os
By & Havn udvikler nye bykvarterer i København og driver Københavns Havn. Ambitionen er at skabe sunde og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med københavnerne. By & Havns aktiviteter finansierer fælles goder som f.eks. offentlig infrastruktur, der skal bidrage til at gøre det lettere at være københavner. Vi ønsker, at vores sociale kanaler skal være rare steder at være for alle. Derfor har vi lavet et sæt husregler, som du kan finde her: https://byoghavn.dk/retningslinjer Velkommen til!
- Websted
-
http://www.byoghavn.dk
Eksternt link til By & Havn
- Branche
- Fast ejendom
- Virksomhedsstørrelse
- 51-200 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København K
- Type
- Aktieselskab
- Grundlagt
- 2007
Beliggenheder
-
Primær
Ndr. Toldbod 7
København K, 1259, DK
Medarbejdere hos By & Havn
Opdateringer
-
Jep, den er god nok! På Lynetteholm har vi markeret en kæmpe milepæl, da vi i februar afsluttede projektets omfattende gravearbejde. Igennem tre vintersæsoner har man kunnet se store gravemaskiner på pramme nær Lynetteholm, som har gravet blød havbund væk i det tracé, hvor den kilometerlange perimeter (halvøens omkreds) anlægges. Men nu er gravemaskinerne pakket sammen, da graveopgaven er bragt helt til ende og ikke skal genoptages til næste vintersæson 💪 For at udvise mest muligt hensyn til havets dyr og planter har Lynetteholms entreprenør, Per Aarsleff A/S, kun gravet i vinterhalvårene, men trods det, er det også en stor milepæl for havets dyr og planter, da de nu ikke længere skal opleve nogen former for ’graveforstyrrelser’ på havbunden. Gravearbejdet har været miljøovervåget, siden den første skovl blev sat i havbunden tilbage i 2022. Undervejs har myndighederne både stillet krav til miljøovervågningen, og hvordan gravearbejdet konkret har skullet udføres for at minimere spild under håndteringen. I forbindelse med miljøovervågningen har rådgivningsfirmaet, DHI, målt vandkvaliteten rundt om Lynetteholm både før, under og efter gravearbejdet. Resultaterne fra overvågningen af første og anden gravesæson viste, at der ikke kunne ses en målbar forringelse af vandkvaliteten som følge af arbejdet – selvom der er gravet i en havbund, der flere steder rummer miljøfremmede stoffer, der blandt andet stammer fra Københavns Havns gamle industritid. De første vandprøver fra den tredje gravesæson ser også fine ud, og de sidste vandprøver fra denne sidste gravesæson tages efter planen slut april. Alle tidligere miljøovervågningsrapporter kan findes på Lynetteholms hjemmeside, og den tredje og sidste vil vi også lægge ud, når den er færdig og godkendt af myndighederne. Indtil da klør vi på med at færdiggøre Lynetteholms kystfremspring og stendæmninger, der skal bidrage til en fremtidig stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn.
-
-
Vil man have nye resultater, skal man gøre noget nyt. I bygge- og anlægsbranchen er der brug for, at vi gentænker måden, vi bygger og planlægger på, for at aftrykket på klima og miljø bliver mindre. Derfor satte vi - sammen med 13 andre offentlige bygherrer - vores underskrift på Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI)s hensigtserklæring ”Sammen om mindre råstofforbrug”. Sammen forpligter vi os til at bruge færre nye råstoffer i bygge- og anlægsbranchen, for at få ressourcerne til at slå til i fremtiden. Vi er allerede i gang med arbejdet og tester nye metoder og materialer, der skal erstatte råstoffer, men det første, store pilotprojekt efter underskriften kommer til at forgå på Levantkaj i Nordhavn. I dag huser området Københavns containerterminal, men inden for kort tid flyttes den længere ud i Nordhavn, og et nyt bykvarter skal vokse frem. Der er tale om et befæstet areal på 350.000 m2 og vores målsætning er at opbryde, nedknuse og genindbygge materialerne lokalt i så vid udstrækning som muligt, og lade nogle af materialerne erstatte nye råstoffer. Det giver også en CO2-reduktion og mindsker transporten til og fra Levantkaj. Forude er en videre dialog med markedet og en nærmere bearbejdning af, hvordan projektet skal udføres, før opgaven forventes at blive sendt i udbud i 2026. Tak til CO-PI for at samle branchen om endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning.
-
-
Yasser Qaddoura har bygget ting lige så længe han kan huske. En gang var det kanaler og sandslotte og i dag er han projektchef i Udviklingsselskabet By & Havn, hvor han primært arbejder med udviklingen af de mange P-huse, som gør det nemt og trygt at en finde parkering for beboerne og de mange, der arbejder i By & Havns områder. For Yasser er P-huse ikke bare store klodser og kasser. Det handler om at tænke innovativt. For kan man f.eks. have ålegræs eller træ som facadebeklædning på et P-hus, så det fremstår flot og rent i bykvarteret, eller hvad med en aktivitetsplads på toppen for at skabe oplevelser og fællesskaber for beboerne i området. Kom med Yasser på arbejde i dette lille videoportræt og hør, hvad der gør Ingeniørfaget så interessant.
-
🚧 Anlægsarbejdet starter i Nordhavn – nyt byrum på vej! 🌱✨ Mandag den 17. marts går vi i gang med at anlægge et nyt byrum under Orientkajs metrohøjbane! Om godt fem måneder vil et helt nyt, sanseligt og aktivt område stå klar – designet i tæt samarbejde med unge fra lokalområdet. 🔹 Skulpturelle møbler skaber opholdszoner 🔹 Balanceredskaber og træningsområder inviterer til bevægelse 🔹 Spejlinstallation reflekterer byens liv 🔹 Beplantning og lys gør byrummet indbydende og trygt Vi har særligt fokus på at inkludere målgrupper, der ofte overses i byens aktive rum – blandt andet teenagepiger, som sjældnere deltager i idrætsaktiviteter. Derfor har elever fra Randersgade Skole og Copenhagen International School bidraget med idéer, der gør rummet mere attraktivt for dem. Vi glæder os til at skabe et nyt mødested i Nordhavn, hvor alle kan føle sig velkomne! 🙌 #Byrum #Nordhavn #Byudvikling #Inklusion #Bevægelse #BARK #Byoghavn
-
-
Mød vores kollega, Katinka Boysen-Kleist. Hun er en vaskeægte juridisk ekspert i byudviklingsforhold og havnens regler, og uanset om det handler om miljølovgivning på større udviklingsprojekter eller paragraffer om By & Havns særlige ejerforhold, så ved Katinka noget om det. Af og til er det støvet arbejde, når gamle aftaler skal hives ud af Udviklingsselskabet By & Havn arkiv og ændres til brug for en kommende moderne storby som Lynetteholm, men med Katinka ved roret, er vi sikre på at skabe en bedre by og havn til alle københavnere.
-
Ny idræts- og kulturarena i Nordhavn! 🏀🎭 Tunnelfabrikken i Nordhavn får nyt liv! Sammen med gode partnere omdanner vi en del af Tunnelfabrikken til TunnelArena – en 3.000 m² stor idræts- og kulturarena, hvor københavnere kan mødes på tværs af sport, bevægelse og kreative aktiviteter. Og TunnelArena åbner allerede her i forsommeren 2025. Om sommeren bliver arenaen et samlingspunkt for basketball, dans og kulturevents, mens vinteren byder på rullesport som speedskating og skiskydning. Målet er at skabe en levende og fleksibel arena, der kan samle både foreningsliv, fritidsudøvere og nysgerrige sjæle, der vil prøve noget nyt. Tunnelfabrikken, der oprindeligt blev brugt til at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen, er en af Danmarks største bygninger. Inden den permanente omdannelse af området går i gang, bliver hallen brugt til midlertidige aktiviteter, der skal styrke fællesskabet og skabe liv i Nordhavn. TunnelArena er et stærkt bud på, hvordan vi kan udnytte byens rum til nye formål – og skabe noget, der er til gavn for både idrætten, kulturen og københavnerne. Det bliver spændende at følge med i! 🔥 Tak for samarbejdet til Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden / The Danish Foundation for Culture and Sports Facilities, BørneBasketFonden og foreningen Museum Tunnelfabrikken.
-
-
Rejsegilde i P-hus Asger Jorn: En milepæl for Ørestad Syd 🎉🚗 Mandag den 24. februar blev der holdt rejsegilde for P-hus Asger Jorn – et parkeringshus, der er meget mere end bare et sted at parkere. Udviklingsselskabet By & Havn og 5E Byg A/S markerede denne vigtige milepæl med en fejring af håndværkernes arbejde og det stærke samarbejde, der har bragt projektet hertil. P-huset er tegnet af Nordland Arkitekter og bliver en integreret del af bylivet i Ørestad Syd med fokus på både funktionalitet og bæredygtighed: 🔹 616 parkeringspladser – heraf 17 til handicapkøretøjer 🔹 Nærgenbrugsstation – drives af Københavns Kommune og giver beboerne nem adgang til genbrug 🔹 Taghave – huset bygges med en forstærket konstruktion, så taget kan bruges som en grøn platform for fællesskab 🔹 Ålegræsfacader – facadebeklædning af ålegræsplader fra Søuld, hvor 20 tons ålegræs er indsamlet lokalt af Amager Skovhjælpere 🔹 Prækvalificeret til DGNB Guld – et stærkt signal om byggeriets bæredygtige ambitioner Rejsegildet er ikke kun en fejring af, at bygningen har nået sin fulde højde – det er også et kig ind i fremtidens byggeri. Her kombineres innovative byggematerialer med flere funktioner i én bygning, og projektet markerer en vigtig milepæl i færdiggørelsen af Ørestad Syd. Stor tak til de dygtige håndværkere og samarbejdspartnere, der har gjort dette muligt! Vi glæder os til, at P-hus Asger Jorn tages i brug i maj/juni 2025.
-
-
-
-
-
+ 1
-
-
Selv om havnen traditionelt set har været en maskulin sfære med sømænd og bomstærke havnearbejdere, så har kvinderne også altid været en del af den. Og det sætter vores kommende særudstilling, Kvindernes havn, spot på. Vi holder fernisering på udstillingen 7. marts kl. 15.30-18, hvor du kan komme forbi, nyde et glas cava og høre et spændende foredrag om nogle af de bemærkelsesværdige kvinder, der har været med til at forme havnen og byen. For hvem var de, de kvinder der igennem hundredvis af år har været vævet ind i havnens baggrundstæppe som mytologiske væsner, fiskekoner, forretningskvinder, kunstnere og krigerdronninger? Hør fx historien om Moder Sigbrit, der i en kort, men indbringende årrække mellem 1519 og 1523, var ansvarlig for Københavns Havn. Kong Christian II’s uformelle svigermor var en gæv forretningskvinde, der indførte en lang række toldreformer, flyttede den indbringende Ørestundstold til København og fik mønten til at klinke i statskassen som aldrig før. Moder Sigbrit stod personligt for toldopkrævningen i Københavns Havn, og de tyske købmænd klagede i tide og utide over, hvad denne eller hin skipper havde måttet overlade i Sigbrits hænder. Men Moder Sigbrit kunne tage endnu skrappere midler i brug. I sommeren 1521 tilbageholdt hun sammen med Christian II en stor handelsflåde fra Danzig på Københavns Red. Skipperne fra Danzig nægtede nemlig at betale Moder Sigbrits forhøjede toldsatser. Efter otte dages frugtesløs forhandling om toldafgiften brast tålmodigheden dog for en af Danzigs skippere. Han føjede sig og betalte Sigbrits pris, før han fik lov at stævne ud fra Københavns Havn. Det vakte stor opstandelse blandt de andre Danzig-skippere. Men den stærke Moder Sigbrit var en standhaftig forretningskvinde, og hun fik sin vilje: Hver eneste Danzig-skipper fik lov at punge ud. Moder Sigbrit havde en lang række ‘forlængede arme’ i den kongelige administration – allesammen mænd. Og hun satte således et markant præg på havnen, såvel som på de mænd, der drev forretning i den. Efter Christian II’s fald i 1523 vendte Øresundstolden hjem til Helsingør, og samme år stævnede Moder Sigbrit ud af Københavns Havn og vendte aldrig tilbage. Men i 1540’erne blev Sigbrits reformer genoplivet, og på den måde satte hun et varigt aftryk på den danske toldpolitik. Program for fernisering af Kvindernes Havn fredag 7. marts kl. 15.30-18 ▫️15:30: Cava og kanapeer ▫️16:00: Tale ved adm. dir. Anne Skovbro ▫️16:15: Foredrag om Kvindernes Havn ved historiker Louise Augusta Krogh Det er gratis at deltage, det er på Nordre Toldbod 3 – og du kan tilmelde dig via dette link 🔗 https://lnkd.in/diF6X7HM
-
-
🔹 Lokale frijobbere sætter farver på Stejlepladsens nye showroom 🔹 I Københavns Sydhavn har Stejlepladsen P/S's showroom fået nyt liv – takket være engagerede lokale frijobbere, der med kreativitet og håndværk har sat deres præg på rummets udtryk. Udviklingsselskabet By & Havn udvikler sammen med PFA Pension det kommende Stejlepladskvarter, hvor fællesskab, bæredygtighed og lokal forankring går hånd i hånd. ✅ Socialt ansvar – Frijobberne får praktisk erfaring og en fleksibel vej ind på arbejdsmarkedet. ✅ Inkluderende arbejdsfællesskaber – Arbejdet styrker fællesskabet og bidrager til øget selvværd og livskvalitet. ✅ Social indsats i byudvikling – Vi skaber ikke kun nye byrum, men også muligheder for mennesker uden for arbejdsmarkedet. Vi glæder os til at fortsætte udviklingen af et kvarter, hvor nutidens behov og områdets historie forenes, og vi ser frem til, at det nye flotte showroom åbner i marts 2025.
-