Tænketanken DEAs coverbillede
Tænketanken DEA

Tænketanken DEA

Tænketanke

Følg os for viden, analyser og debat om tidlig indsats, uddannelse, forskning og innovation.

Om os

Tænketanken DEA producerer viden, debat og netværk om tidlige indsatser for 0-6-årige, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt forskning og innovation. Det gør vi, fordi vi tror på, at viden og erfaring er afgørende i arbejdet med at styrke værdiskabelsen og væksten i Danmark – i både offentlige og private organisationer. Vores ambition er at give beslutningstagere og praktikere adgang til viden, debat og netværk, som kan føre til endnu mere oplyste beslutninger for Danmark. DEA er en non-profit og politisk uafhængig tænketank, som blev lanceret den 5. maj 2010. Bag DEA står foreningen DSEB (tidl. FUHU), der de sidste 130 år har arbejdet for at styrke adgangen til bedre uddannelse og forskning for danske virksomheder.

Websted
http://www.dea.nu
Branche
Tænketanke
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen
Type
Privat
Grundlagt
2010
Specialer
Education, Research, Innovation, Think tank og Competitiveness

Beliggenheder

  • Primær

    Tænketanken DEA

    Fiolstræde 44

    Copenhagen, 1171, DK

    Se ruten
  • Fiolstræde 44

    Copenhagen, 1171, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Tænketanken DEA

Opdateringer

  • Tænketanken DEA genopslog dette

    Se profil for Stina Vrang Elias

    Adm. direktør Tænketanken DEA

    Vi har brug for at vores børn og unge strutter af læringslyst, videbegær og nysgerrighed. Men det er som om, at alt det glædesfyldte er suget ud af samtalen om og tilgangen til skole – og uddannelse.   I dagens kronik i Avisen Danmark appellerer jeg til, at vi løfter alt det vidunderlige ved skole og uddannelse frem. Glæden ved at blive klogere og dygtigere. Uddannelsesglæde om man vil.   Kan man skrive en hel kronik om dét, tænker du måske ... og ja, det kan man. Man kan faktisk udgive en hel bog om det – hvilket vi også har gjort i Tænketanken DEA, hvor jeg sammen med 10 kloge og dygtige skribenter udforsker emnet.   Håber, du vil læse med – og god påske!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 🌟 Webinar om udviklingsmuligheder for daginstitutionerne 🌟 Hvilke udviklingsmuligheder for vores daginstitutioner ser forskere, pædagogisk personale, pædagogiske ledere og kommunale chefer størst potentiale i? Få svarene, når vi holder webinar om udviklingsmulighederne på daginstitutionsområdet. Her vil Lise Bendix Lanng, Julie Karnøe Tranholm-Mikkelsen og Stina Vrang Elias fortælle om DEAs nye undersøgelse af, hvordan forskellige aktører på daginstitutionsområdet vurderer forskellige udviklingsmuligheder. 🗓️ Det sker fredag den 2. maj 2025 fra 8:30-9:30 via Zoom. Læs mere og tilmeld dig her 👉 https://lnkd.in/dfmnBv_k Deltagelse er gratis, og webinaret er relevant for politiske beslutningstagere, interesseorganisationer, kommuner, ledere i dagtilbud samt videns- og uddannelsesinstitutioner på dagtilbudsområdet. Webinaret er en del af DEAs projekt Fælles om Børnene, som er støttet af The LEGO Foundation.   #bhvchat #tidligindsats

  • I dag er det lande som Kina og andre vækstlande, der dominerer international topforskning på mange områder. Sådan så billedet mildt sagt ikke ud for 20 år siden 🥼 Det viser en helt ny rapport fra Tænketanken DEA. Den nye magtbalance efterlader Danmark i et forsknings- og sikkerhedspolitisk dilemma: Skal vi stramme sikkerhedsforanstaltningerne på universiteterne yderligere og dermed risikere at begrænse vores adgang til de førende forskningsmiljøer i verden? Seniorkonsulent Nikolaj Helm-Petersen og tidl. projektassistent Pernille Højlund Brams står bag. I dag i Science Report kan du læse mere om analysen (link i kommentarspor)

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 📣 Ny DEA-analyse 📣 Der er stor forskel på, hvor gode danske skoler er til at løfte deres elever i indskolingen. Men de bedste skoler løfter eleverne med op til fem point i de nationale test i dansk. Det viser analysen, som Helle Marie Mortensen og Josefine Kjær står bag. For de fagligt svageste elever kan det løft være forskellen på at få et solidt fundament eller sakke bagud. Tidligere DEA-analyser har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvordan en elev klarer sig ved de nationale tests i 2. klasse og deres karakterer ved afgangseksamen i 9. klasse. Det er altså ikke uden betydning at blive løftet allerede i indskolingen. Josefine Kjær folder analysen ud i Skolemonitor i dag 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tænketanken DEA genopslog dette

    Se profil for Stina Vrang Elias

    Adm. direktør Tænketanken DEA

    Den længe ventede reform skuffede ikke. I går landede den reform, som har haft det længste tilløb i dansk uddannelse – nemlig reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Heldigvis var reformen ventetiden værd. Som Altingets redaktør var så venlig at løfte op i overskriften, så blev jeg næsten blev rørt, da jeg læste aftaleteksten. For kvalitet er tilbage som det centrale omdrejningspunkt i en større uddannelsesreform på de videregående uddannelser. Selvom vi må give afkald på noget længde, får vi til gengæld mere intensive studieforløb. Det håber jeg vil være kilde til mere uddannelsesglæde for flere studerende. For al god undervisning starter og slutter med, at nogen vil noget med én. Det bliver alt andet lige lettere at mærke, når man får mulighed for at være mere sammen. Mine refleksioner over reformen – og ikke mindst sammenhængen til det kommende ungdomsuddannelseslandskab - i Altinget.dk i dag (link i kommentarsporet).

  • Der er netop landet en reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Den giver flere midler til at øge kvaliteten af uddannelserne. Men skal de alle sammen postes i flere undervisningstimer? Ikke nødvendigvis. DEAs seniorøkonom Lukas Hidan forklarer:

    Se profil for Lukas Hidan

    Senior Economist and Program Manager | Quantitative Analysis | Stata, Excel, R

    Reform giver flere penge til mere undervisning – men vil det også øge kvaliteten på alle uddannelser? Reformen af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser afsætter flere penge – blandt andet til at øge undervisningstiden og dermed kvaliteten. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé, men det er vigtigt at forstå, at flere timer ikke altid er vejen til kvalitet for alle.   I en nyligt lanceret analyse har vi i Tænketanken DEA set på, hvordan flere timer hænger sammen med den oplevede kvalitet blandt studerende på de videregående uddannelser.   🔹 På erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser med få undervisningstimer samt bachelor- og kandidatuddannelserne ser vi, at flere timer hænger sammen med højere oplevet kvalitet. 🔹 Sammenhængen er stærkest på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med få timer på skemaet.   Det kan skyldes, at studerende på netop disse uddannelser i udgangspunktet vurderer kvaliteten lavere –  og at der derfor er flere studerende, som potentielt kan opleve en højere kvalitet, hvis der kommer flere undervisningstimer.   Men det er vigtigt at understrege, at sammenhængene generelt er små. For flere timer ser ud til kun at have begrænset betydning på de uddannelser, hvor undervisning allerede fylder meget.   Når de nye midler skal omsættes på uddannelserne, er det derfor vigtigt at huske, at kvalitet ikke kun handler om flere timer. For nogle uddannelser vil ekstra timer give god mening – for andre, vil investeringer i bedre praktik, vejledning eller undervisningsmetoder være mere effektivt.   Tidligere har vi i DEA peget på, at Danmark mangler en stærk videninfrastruktur for pædagogisk udvikling og didaktik på de videregående uddannelser. Vi kan få meget mere ud af pengene, hvis vi får et bedre grundlag for, hvad der virker og ikke virker på de videregående uddannelser. Det kan have stor betydning for at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ✨ Ny DEA-analyse ✨ Hvilken betydning har det at være i kønsmæssigt undertal på sin uddannelse? Analysen viser, at frafaldet det første år på kønsskæve uddannelser er større for det køn, der er i undertal, sammenlignet med de øvrige studerende♂️ ♀️ Hvor 20-22 procent af studerende med minoritetskøn falder fra, gælder det 16-18 procent for studerende med majoritetskøn. En kønsskæv uddannelse er defineret ved, at det ene køn maksimalt udgør hver fjerde studerende. Jo større kønsskævheden er, jo større er sandsynligheden også for at falde fra. I en række interviews med studerende fremgår det dog også, at enkelte ser det som en fordel at skille sig ud fra mængden. Analysen er lavet af konsulent Julie Karnøe Tranholm-Mikkelsen og underdirektør og cheføkonom Kristian Jakobsen med kyndig hjælp fra Emilie Kastrup og Lærke Dyrby Kloch.

  • 🥂 Tænketanken DEA udgiver antologi om uddannelsesglæde! 📕 I en helt ny antologi giver 11 toneangivende stemmer deres bud på, hvad uddannelsesglæde er. Bogen er et af Tænketanken DEAs bidrag debatten om trivsel i relation til skole og uddannelse. Motivationen for bogen er opstået af de senere års mistrivselsdebat, som har farvet den måde, vi taler om uddannelse på. Som noget, man skal ”opnå”, ”overkomme” og ”overstå”. Antologien er en positiv modvægt til dette.   Tak til alle der deltog i vores bogreception igår, hvor også Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer gjorde os klogere på kommissionens arbejde i relation til uddannelsesglæde. Antologiens forfattere er: Stina Vrang Elias, Jens Erik Kristensen, Ane Qvortrup, Helle Bjerg, Susan Mose, Allan Kruse, Carl Emil Lind Christensen, Anita Lindquist, Thomas Braun, Stefan Hermann og Lisbeth Trinskjær Bogen er redigeret af Anne Fløe, Oscar Dreyer Weede og Stine Bagger Vium. Kunstner Iris Bakker har tegnet og malet portrætter Opsætning af Maria Jørgensen fra Studio 83 Billeder fra bogreceptionen af Julie Karnøe Tranholm-Mikkelsen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider