Region Hovedstaden

Oversygeplejerske Irene Petrea Borup har skabt høj trivsel og nedbragt mængden af stress og sygemeldinger. Nu er hun blevet valgt som et af 100 leder-talenter fra alle hjørner af dansk erhvervsliv og det offentlige. Stort tillykke til Irene og det lungemedicinske afsnit på Amager og Hvidovre Hospital. Se det fine portræt herunder.

Nogle gange er det den lille ekstra gestus, der gør en forskel. Fx kan blot et enkelt tegn betyde meget. Som sundhedsprofessionelle møder vi mange forskellige mennesker hver dag - alle med forskellige forudsætninger. Det kan lige fra forskellige ressourcer, kulturelle baggrunde og sprog. Fælles for alle patienter og pårørende er behovet for at føle sig set og anerkendt. Det gælder naturligvis også døve patienter. Cirka 4000 personer i Danmark har dansk tegnsprog som modersmål, men endnu flere behersker det danske tegnsprog, fx fordi de har behov for at kommunikere med døve eller hørehæmmede. Her får du 5 nyttige danske tegnsprogs tegn med udgangspunkt i mødet mellem sundhedsprofessionelle og døve patienter og pårørende. Du kan se flere tegn i Ordbog over Dansk Tegnsprog her: https://tegnsprog.dk/ Ordbogen er lavet i et samarbejde mellem Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation og Danske Døves Landsforbund og videreudviklet af Københavns Professionshøjskole.

”Jeg skaber simpelthen bare nogle bedre resultater, når mine medarbejdere har det godt. Det er jeg derfor rigtig drevet af.” Ordene er oversygeplejerske Ditte-Camille Benthin Markussens. Hun er ansat i Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. For to år siden indførte hun sammen med afdelingsledelsen nye tiltag, som gjorde, at medarbejderne fik mere indflydelse på vagtplanen og stor fleksibilitet. ”Trivslen blev bedre, sygefraværet faldt, og patientplejen blev bedre. I dag har jeg ikke ledige stillinger, og når en medarbejder stopper, kan vi hurtigt ansætte en ny, ” siger hun. Der er 60 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og SOSU-hjælpere ansat i afdelingen. De bemander sengeafsnit og en operationsmodtagelse. De har alle fleksible mødetider, hvilket vil sige, at medarbejderne, hver gang der skal laves vagtplan, melder ind, hvornår de vil møde. Medarbejdere, der f.eks. har en dagvagt kan vælge at møde ind mellem kl. 06.00 og kl. 08.00. Afdelingen har også årskalendere for medarbejdere med små børn, som bruges, når oversygeplejersken laver vagtplan. Her kan hun f.eks. se lukkedage i institutionen eller fødselsdage. ”Det er alt fra transport til aflevering af børn og fritidsaktiviteter, som der skal passes ind,” fortæller hun og henviser til, at fleksibiliteten skaber en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, som gør, at medarbejderne kan se sig selv arbejde i sundhedsvæsenet. Det kan lade sig gøre, fordi Ditte-Camille har lavet et godt system, som består af en række Excelark. ”I starten investerede jeg rigtig meget tid i at få fleksibel vagtplanlægning til at fungere, men i dag går det hurtigere, fordi jeg kender mine medarbejdere rigtig godt og har et system til at lægge vagtplanen.”

"For os er fleksjob ikke en social foranstaltning, men vigtige medarbejdere." 👏 Sådan lyder det med stolthed fra forstander Mie Karleby fra botilbuddet Kamager i Kastrup, der hører under den Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. På Kamager er fleksjobbere en integreret del af hverdagen. 14 fleksjobbere arbejder i forskellige funktioner – fra praktiske opgaver til socialpædagogisk støtte – og de bidrager med både faglige kompetencer og stabilitet for beboerne. "De skaber værdi for både beboerne og kollegerne. Mange fleksjobbere har tidligere arbejdet i andre brancher, men deres kompetencer kan bruges på nye måder hos os," siger Mie Karleby. Det er vigtigt at matche den enkelte fleksjobbers kompetencer og skånebehov med de rette opgaver. Det kræver en grundig screening og en struktureret tilgang, men giver også et stærkt arbejdsfællesskab: "Vi oplever, at fleksjobberne skaber stabilitet i hverdagen – både for beboerne og for os som arbejdsplads," fortæller funktionsleder Rikke Brishøj. "Mange arbejder få, men faste timer, og det giver genkendelighed og tryghed for beboerne. Samtidig kan vi fastholde medarbejdere, der ellers ville forlade arbejdsmarkedet, fordi vi kan tilbyde en fleksibel ordning." Fleksjobordningen bliver ofte misforstået, men ifølge Mie Karleby er der ingen grund til at tøve med at ansætte en fleksjobber: "Den eneste forskel på en fleksjobber og en ordinært ansat er, at vi får sygedagpengerefusion fra første sygedag. Det er en dansk model, der sikrer, at flere kan blive i job." På Kamager er fleksjobberne en del af fællesskabet på lige fod med andre ansatte – de deltager i sociale arrangementer og faglige oplæg, og de bliver en vigtig del af kollegaskabet. "Det handler om at finde de rette opgaver til de rette mennesker. Når vi gør det, får vi dygtige og engagerede medarbejdere, som gør en reel forskel," siger en tilfreds Rikke Brishøj.

’Vi bliver ved, indtil det lykkes, fordi vi ved at det gør en forskel for patienterne’ Både cheflæge Mads Klokker og chefsygeplejerske Tine Bloch Jensen er meget glade og stolte over at deres afdeling - Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet – har modtaget Årets længdespringer til Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris 2025. ”Vi har arbejdet på denne måde i mange år – og det kommer vi til at fortsætte med. Vores stærke kultur og værdier – med fokus på hjælpsomhed, samarbejde, professionalisme og patienternes behov – er noget, vi i lang tid har arbejdet målrettet med,” siger Tine Bloch Jensen og fortsætter: ”Det ligger dybt forankret i vores måde at arbejde på, vores team er altid optaget af at gøre det bedst tænkelige for patienterne. Vi gør os umage med at yde en tværfaglige indsats, hvor mange specialister mødes om at give vores patienter en oplevelse af et samlet og trygt forløb. Vi bliver ved, indtil det lykkes, fordi vi ved at det gør en forskel for patienterne.”   Afdeling for Øre-, Næse-Halskirurgi og Audiologi har i mange år haft fokus på at skabe et tæt tværgående samarbejde om sammenhæng i de mange overgange mellem afsnit, hospitaler og sektorer, der kan være i et patientforløb. Arbejdet med at sikre tryghed og skabe gode vilkår for at tage svære beslutninger er værdsat af afdelingens patienter. Den månedlige feedback fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) bruges aktivt på afdelingen og feedback er indarbejdet i afdelingens arbejdskultur. 

’Vi kan mærke, at I har det godt sammen’ På Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital har patienttilfredsheden blandt børnefamilier løftet sig på baggrund af flere initiativer. Det har udløst Årets højdespringer til Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris. De seneste år har der været særligt fokus er kompetencerne hos personalet, specielt hos de kolleger fra ambulatorierne som deltager i weekendarbejdet i sengeafsnit og i børne- og ungemodtagelsen. Den tryghed, som det giver at føle sig godt klædt på til opgaven, giver et overskud, som patienter og familier kan mærke. At føle sig inddraget, godt informeret og at blive lyttet til, betyder meget for familierne, som i stigende grad giver god feedback til afdelingen om, at de føler sig trygge. Afdelingen har i 2024 også deltaget i projekt Mental Sundhed, hvor fokus på medarbejdernes trivsel har givet en styrket fællesskabsfølelse og arbejdsglæde, som patienter og familier kan fornemme. ”Der er forældre der siger til personalet; ”Vi kan mærke, at I har det godt sammen”, fortæller cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen og fortsætter: ”Her prioriterer vi samarbejde og gensidig faglig respekt og forståelse meget højt, tværfaglighed har høj prioritet i alle hjørner af afdelingen, og vi er lykkedes med at styrke arbejdsfællesskabet og kompetencerne hos personalet”. ”Afdelingen har faktisk haft et års tid uden væsentlige vakancer og rekrutteringsproblemer. Der betyder, at vi har en konsolideret faglighed hos plejepersonalet – og det giver et virkelig godt ståsted ift. kommunikationen med patienterne”, understreger chefsygeplejerske Pernille Jensen. 

Stort tillykke til vores dygtige ledere og medarbejdere fra projekt ’Digital Hudkræftdiagnostik’ som i går vandt hele to priser - Sammenhængsprisen og Publikumsprisen på Dansk IT’s årlige konference for offentlig digitalisering: ’OffDig’ med appen Dermloop 🎊🏅🎊🏅🎊 I dag kan der gå tre måneder – for nogle patienter helt op til 10 måneder - før en mistænkelig plet på huden kan blive undersøgt, fordi ventetiderne hos hudlægerne er meget lange. Den ventetid kan nu kortes ned til blot én dag med Dermloop, som gør de praktiserende læger i stand til at få mistænkelige hudlæsioner vurderet af specialister med det samme. ”Vi lykkes med mange ting samtidig her. Vi leverer en væsentlig forbedret oplevelse for patienterne. Vi bruger digitalisering til at skabe bedre sammenhæng mellem aktører i sundhedsvæsenet, og så sparer vi penge i den store samfundskasse. Det er digitalisering, når det er bedst og klogest,” siger direktør for IT og Medicoteknologi i Region Hovedstaden, Mette Harbo. Projektet ledes af Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), Region Hovedstaden og IT-løsningen leveres af virksomheden Melatech, som Niels Kvorning Ternov, læge på Herlev og Gentofte Hospital, står bag. Det er Danske Regioner - Danish Regions, KL og regeringen, der har besluttet at digital hudkræftdiagnostik skal udbredes med et budget på 37 mio. kr. i ryggen. ”Vi kan spare patienter i hele landet for mange bekymringer med Dermloop. Samtidig fører det til færre unødvendige undersøgelser og indgreb og hudlægerne kan bruge tiden på de patienter, der har behovet. Så at vinde en pris for det, er et kæmpe skulderklap,” siger Niels Kvorning. Dermloop er et eksempel på en løsning, der er udviklet af en læge til læger og derfor er målrettet de kliniske behov og arbejdsgange. Læs mere om projektet og den videre udbredelse i pressemeddelelsen på Region Hovedstadens hjemmeside 🔗 https://bit.ly/4iIk06d

Giv en kæmpe hånd 👏 til vinderne af Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris 2025 🎉 🎉 🎉 Hvert år uddeler vi patienttilfredshedspriserne: Årets højdespringer 🚀og Årets længdespringer 📏 I år går prisen som årets længdespringer til Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet  og årets højdespringer går til Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital. 🏆 Årets længdespringer hædrer en afdeling, der har ligget stabilt højt i den samlede patienttilfredshed over længere tid – og som har en strategi om at bevare den høje patienttilfredshed eller har konkrete arbejdsgange, der sikrer et vedvarende fokus på at holde patienttilfredsheden oppe. 🏆 Årets højdespringer hædrer en afdeling, der arbejder målrettet på at forbedre patienttilfredsheden. En højdespringer er ikke nødvendigvis den afdeling med de bedste resultater i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) på tværs af regionens afdelinger, men det er en afdeling, som har arbejdet målrettet og haft succes med at forbedre resultaterne. Prisen er givet på baggrund af afdelingernes kontinuerlige arbejde med patienttilfredshed og deres fokus på at skabe en kultur, der har patienters behov for øje. Patienttilfredshedsprisen blev uddelt tidligere i dag til dette års læringsseminar for patientinddragelse, som afholdes af Center for Patientinddragelse. Stort tillykke til vinderne 🙌💐🎊

Kan fleksibel vagtplanlægning og fødsler gå hånd i hånd? Det mener de godt, at det kan på barselsgangen på Nordsjællands Hospital. Her er der 35 sygeplejersker, som passer på nyfødte babyer og nybagte mødre, som er indlagt på hospitalet. Flere af sygeplejerskerne har været på afdelingen i mange år, der er generelt høj trivsel og ikke et særlig højt sygefravær. Det fortæller oversygeplejerske på barselsgangen Marlene Eline Bendixen. ”Vi har ikke rekrutteringsproblemer på barselsgangen. Der er en høj faglighed, og sygeplejerskerne bliver her ofte i mange år, til trods for at de fleste arbejder i treholdsskift.” En del af forklaringen er ifølge Marlene Eline Bendixen, at sygeplejerskerne har stor indflydelse på deres vagtplan. Barselsafsnittet er nemlig en af flere afdelinger i Region Hovedstaden, som arbejder med fleksibel vagtplanlægning. Sygeplejerskerne på barselsgangen har deres egen facebookgruppe, hvor de kan kommunikere indbyrdes og f.eks. gå sammen i par og tage weekendvagter, der varer 12 timer i stedet for otte. Sygeplejerskerne sender deres individuelle ønsker ind til afdelingens vagtplanlægger, der forsøger at imødekomme dem, når vagtplanen skal skræddersyes. De har fire til fem veto-dage på en vagtplan, hvor de er garanteret ikke at skulle arbejde. Det er alt i alt et stort og tidskrævende arbejde, fortæller Marlene Eline Bendixen. ”Det kan godt være, at vi har lavet en plan, men så kommer livet nogle gange i vejen. Det er min holdning, at alt kan løses, og jeg strækker mig rigtig langt for at finde løsninger. Omvendt oplever jeg også, at sygeplejerskerne udviser stor fleksibilitet og byder ind, når jeg en gang imellem beder om hjælp til at få vagtplanen til at hænge sammen.” Spørger man oversygeplejersken, hvad det kræver at tilbyde mere fleksible rammer, er svaret en utrolig struktureret tilgang til planlægning. Det kræver også, at man som leder prioriterer den tid og de ressourcer, som det tager at gå i dialog med medarbejderne. Derudover er omdrejningspunktet det samme som i resten af sundhedsvæsenet: ”Vi har rigtig fleksible rammer, men udgangspunktet er, at det skal fungere for patienterne.” 

15% af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Det er en udvikling, vi ikke kan ignorere. Derfor samarbejder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) og 27 kommuner i Region Hovedstaden om at gøre en reel forskel for børn og unge i psykisk mistrivsel. Partnerskabet kaldes STIME, som står for Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Trivsel. STIME hjælper børn og unge, inden problemerne vokser sig store. Gennem behandlingsforløb og i nogle tilfælde støtte i skolemiljøet får de og deres familier den hjælp, de har brug for, uden at skulle igennem psykiatrien. Katrine Bærentzen, enhedsleder i BUC, og Malene Hein Damgaard, chefpsykolog i Frederiksberg Kommune, deler formandskabet i Region Hovedstadens partnerskab STIME. De to forpersoner er ikke i tvivl om, at når region og kommuner tager et fælles ansvar og samarbejder og bruger det bedste fra begge verdener til at løse store samfundsudfordringer, så når begge sektorer længere og lykkes i højere grad med at hjælpe borgerne, end de ville have kunnet gøre hver for sig. Katrine fortæller: “𝘕ø𝘨𝘭𝘦𝘯 𝘵𝘪𝘭 𝘚𝘛𝘐𝘔𝘌’𝘴 𝘴𝘶𝘤𝘤𝘦𝘴 𝘦𝘳 𝘢𝘵 𝘱𝘴𝘺𝘬𝘪𝘢𝘵𝘳𝘪𝘦𝘯 𝘰𝘨 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘧𝘶𝘯𝘥𝘦𝘵 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯 𝘪 𝘦𝘵 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘢𝘯𝘴𝘷𝘢𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘩𝘫æ𝘭𝘱𝘦 𝘣ø𝘳𝘯 𝘰𝘨 𝘶𝘯𝘨𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘣𝘦𝘥𝘳𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘵𝘢𝘭 𝘴𝘶𝘯𝘥𝘩𝘦𝘥. 𝘝𝘪 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘣𝘦𝘥𝘴𝘵𝘦 𝘧𝘳𝘢 𝘣𝘦𝘨𝘨𝘦 𝘷𝘦𝘳𝘥𝘦𝘯𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘴𝘬𝘢𝘣𝘦 𝘦𝘯 𝘦𝘧𝘧𝘦𝘬𝘵𝘪𝘷 𝘰𝘨 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯𝘩æ𝘯𝘨𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴, 𝘥𝘦𝘳 𝘨𝘳𝘪𝘣𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘯𝘥𝘴𝘵 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘵 𝘪𝘯𝘥 𝘪 𝘣ø𝘳𝘯𝘦𝘯𝘦𝘴, 𝘥𝘦 𝘶𝘯𝘨𝘦𝘴 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘧𝘢𝘮𝘪𝘭𝘪𝘦𝘴 𝘩𝘷𝘦𝘳𝘥𝘢𝘨.” Et succesfuldt tværsektorielt samarbejde bygger på tillid, respekt og åbenhed. Vejen derhen er ikke nødvendigvis uden forhindringer, men det er i høj grad umagen værd og fortjener en 𝐡𝐢𝐠𝐡 𝐟𝐢𝐯𝐞, lyder det fra Malene: ”𝘝𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘪 𝘚𝘛𝘐𝘔𝘌 𝘴𝘬𝘢𝘣𝘵 𝘦𝘯 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘰𝘳𝘨𝘢𝘯𝘪𝘴𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘰𝘨 𝘶𝘥𝘷𝘪𝘬𝘭𝘦𝘵 𝘦𝘵 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘴𝘱𝘳𝘰𝘨 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘯 𝘰𝘱𝘨𝘢𝘷𝘦, 𝘷𝘪 𝘩𝘷𝘦𝘳 𝘪𝘴æ𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘢𝘯𝘴𝘷𝘢𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘭ø𝘴𝘦. 𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘩𝘦𝘮𝘮𝘦𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘢𝘳 𝘬𝘰𝘴𝘵𝘦𝘵 𝘰𝘴 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘣å𝘥𝘦 𝘵𝘪𝘥, 𝘴𝘷𝘦𝘥 𝘰𝘨 𝘵å𝘳𝘦𝘳, 𝘮𝘦𝘯 𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘯𝘯𝘦 𝘪𝘯𝘷𝘦𝘴𝘵𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘷𝘪𝘭𝘭𝘦 𝘷𝘪 𝘪 𝘥𝘢𝘨 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘴𝘵å 𝘮𝘦𝘥 𝘦𝘯 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘢𝘭 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴, 𝘥𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘷𝘪𝘴𝘵 𝘴𝘪𝘨 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘦𝘯 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘨𝘰𝘥 𝘮å𝘥𝘦 𝘢𝘵 𝘩𝘫æ𝘭𝘱𝘦 𝘣ø𝘳𝘯𝘦𝘯𝘦 𝘰𝘨 𝘥𝘦 𝘶𝘯𝘨𝘦 𝘱å.” Op mod 4.000 børn og unge i Region Hovedstaden har indtil videre fået hjælp via STIME. Evalueringen viser, at hovedparten af de familier og unge, der har gennemført et forløb, er meget tilfredse med den hjælp, de har fået, og vil anbefale det til andre. STIME har været i gang Region Sjælland siden 2023 og bliver også et kommunalt tilbud i landets øvrige regioner i løbet af 2025. Find link til Katrine Bærentzens artikel om STIME i kommentarfeltet⬇️