Rønnow Arkitekter

Hvordan genfremkalder man oprindelige detaljer og forener dem med nye funktioner?✨ Det var et af de spørgsmål, som vi i Rønnow Arkitekter stillede os selv i dette projekt. På hjørnet mod Nørre Voldgade og Gothersgade ligger Djøfs hovedkvarter. Ejendommen er fra 1877 og har oprindeligt været hotel og senere lejligheder, hvilket man også kan fornemme i husets planløsning. Bygningen huser i dag kontorer og mødelokaler, men der var behov for en bedre udnyttelse af kvadratmeter og generelle funktioner. Rønnow Arkitekter har været med til at udføre en større restaurering og omdisponering af kontorer og mødelokaler, samt en grundig istandsættelse af bygningens tag og facader. Det har været et stort fokus at finde og genfremkalde nogle af husets mange fine detaljer både ude og inde. Det gamle ’Hotel Botanique’ har under tiden været igennem mange forskelligartede ombygninger, så derfor blev huset delt ind i zoner, hvor særlige områder blev valgt ud, fordi de gemte på fine detaljer og løsninger, som kunne genskabes. I nogle zoner har huset fået større åbne kontorer, mens tårnet var en anden type zone, hvor der blandt andet gemte sig en smuk rosette under det nedsænkede loft, som nu er istandsat. Det har været en spændende opgave at gå på opdagelse i huset og forsøge at finde dets oprindelige udtryk i udvalgte områder, men det har hele tiden været med brugernes behov og hverdag i mente, for de genskabte løsninger og detaljer skal også fungere i et moderne kontormiljø med alle de funktioner, der er brug for. Nu står det fine oprindelige hotel igen nypudset og nymalet og præsenterer sig på Nørreport midt i København. Artelia Djøf mtre aps #Nørreport #Facade #Arkitektur #Kontor #RonnowArkitekter

TUREN GÅR TIL… 🛫 RØNNOW LETH & GORIs erhvervs-ph.d.-studerende, Arkitekt MAA Tobias Hentzer Dausgaard, har været på forskningsophold i Utzon Foundation’s hus Can Lis, Mallorca, sammen med ph.d.-stipendiater Emma Rishøj Holm og Alberte Klysner Steffensen, bevilget af Statens Kunstfond. Formålet med turen var at undersøge den gradvise industrialiserings indflydelse på bygningskulturen på tværs af de tre ph.d.-projekter, med fokus på det 20 århundrede – hhv. udviklingen i byggeskikke og disses indflydelse på arkitektoniske forandringsmønstre på tværs af ni bygningscases (Tobias), ændringer i kulturarvsforståelsen og værdien af funktionstømte industribygninger, samt gradvise skift i et vestligt samfunds naturforståelse og brug af ressourcer i byggeriet. Det var for Tobias en god mulighed for at fordybe sig i skriveprocessen, men også for at diskutere på tværs og lære af hinandens forskningsprojekter og arbejde sammen med gode kollegaer, der til dagligt sidder i Aarhus, hvor Tobias primært sidder på tegnestuen i København. Arkitektskolen Aarhus LETH & GORI Rønnow Arkitekter #Langtidsholdbararkitektur #erhvervsphd #forskning #byggeskik #kulturarv #Utzon

Historien om et tegnestuefællesskab🤝 I 2021 besluttede partnerne i RØNNOW ARKITEKTER Mette Prip Bonné, Inge-Lise Kragh og Camilla Løntoft Nybye og parterne i LETH & GORI Uffe Leth og Karsten Gori at gå sammen og skabe noget fælles. Det blev til et tegnestuefællesskab, som nu holder til på Christianshavn. Det blev også til en ny konstellation mellem to etablerede arkitektvirksomheder, hvor nogle projekter løses sammen og andre hver for sig. Vi er virkelig glade for vores tegnestuefælleskab, og alle de oplevelser og fælles projekter, som vi allerede har haft sammen. Vi har en vision om, at vi sammen skal udvikle en ny bæredygtig byggeskik, der tager udgangspunkt i viden fra den historiske bygningsmasse, og det er vi allerede godt i gang med. Vi ser frem til at blive endnu bedre i fællesskab og styrke hinanden på forhåbentlig mange nye opgaver. I kan læse mere om, hvordan RØNNOW LETH & GORI blev til via link i kommentar👇 LETH & GORI #bæredygtigarkitektur #tegnestue #lethoggori #fællesskab

🏛️ Taget på Nytorv 21 – nyt træ, gamle håndværkstraditioner På Nytorv 21 ligger en bygning, der i folkemunde kaldes ”Kommoden”. Bygningen blev opført i 1830’erne som almindeligt beboelseshus. I 1888 blev den ombygget af L. Fenger til nyt kvindefængsel. Fængselsdelen huser fortsat Kriminalforsorgens funktioner og er en central del af Københavns historiske bybillede. Selve kommoden huser Fængselshistoriks Selskab. Tagværket på Nytorv 21 gemte på en uventet udfordring: Et omfattende angreb af ægte hussvamp, der havde nedbrudt store dele af konstruktionen. For at sikre den fredede bygnings fremtid blev de beskadigede områder omhyggeligt udskiftet – men ikke bare med moderne løsninger. I stedet for beslag og nye teknikker valgte vi at genskabe tagværket med traditionelle tømmersamlinger, så nyt træ nu arbejder sammen med det eksisterende i en konstruktion, der respekterer bygningens håndværksmæssige arv. Lanternen over hovedtrappen er ligeledes fornyet, så den igen lader dagslyset spille i bygningens indre. Denne restaurering er et eksempel på, hvordan bevaring ikke kun handler om at bevare det gamle, men også om at tilføje nyt på en måde, der respekterer historien og sikrer bygningens levetid langt ud i fremtiden. Bygherre: Kriminalforsorgen Hovedentreprenør: Tømrer- og Snedkermester Børge Nielsen A/S Murer: K. A. Hansen Entreprise A/S Maler: Malerfirmaet Sv Fischer, Hvidtfeldt & Hansen #RønnowArkitekter #Bygningsarv #FredetByggeri #Tagrestaurering #BæredygtigByggeskik #TraditioneltHåndværk #NytOgGammelt

Hvordan bygger vi til fremtiden uden ressourcespild? ♻️ Forskningen viser, at bygninger holder længere end vi tror – i gennemsnit i omkring 200 år. Men der er tendens til, at vi overser alle de partielle nedrivninger, der sker igennem en bygnings levetid. Hvordan kan vi designe – og transformere – bygninger, så de har vedvarende arkitektoniske kvaliteter, der kan tilpasses fremtidige behov uden et stort materialeforbrug og partielle nedrivninger undervejs? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for arkitekt og erhvervs-ph.d.-studerende Tobias Hentzer Dausgaards forskning i Langtidsholdbar Arkitektur i Praksis. Hans projekt kortlægger og analyserer forandringsmønstre i bygninger gennem de sidste 300 år, så vi kan tegne nutidens byggeri til en længere brugshorisont og et reduceret materialeforbrug. Som en del af forskningen blev udstillingen Prototyper for Langtidsholdbar Arkitektur præsenteret i Værksted for Arkitektur på tegnestuen hos RØNNOW LETH & GORI. Udstillingen, skabt i samarbejde med 22 studerende fra Bygningskunst og Teknologi på Det Kgl. Akademi, bestod af ni arbejdsmodeller (1:20), der undersøgte, hvordan bygninger kan tegnes til at udvikle sig over tid uden store fysiske indgreb. Selvom udstillingen nu er taget ned, har vi valgt at bevare noget af den i tegnestuens rum. På væggene hænger nu centrale fragmenter fra projektet som inspiration til at bygge i et langt tidsperspektiv. Tak til Tobias, de studerende og alle involverede for at bringe ny viden i spil – og for at bidrage til samtalen om, hvordan vi tegner en mere bæredygtig fremtid 👏 #Bæredygtigbyggeskik #Langtidsholdbararkitektur #Bæredygtighed #Ressourcespild #Forskning

DOBBELT FORELÆSNING MED CLANCY MOORE OG RØNNOW LETH & GORI 📌 MANDAG DEN 10. FEBRUAR - KL. 17:00 Vi er glade for at byde Clancy Moore Architects velkommen til at holde en fælles forelæsning med RØNNOW LETH & GORI på Værksted for Arkitektur på mandag den 10. februar 📍 Clancy Moore er et arkitektfirma baseret i Dublin, Irland. Firmaet blev grundlagt af Andrew Clancy og Colm Moore i 2008, og de søger at forstå konteksten i ordets fulde betydning. De nyder hvordan fysiske, historiske, sociale, lovgivningsmæssige og økonomiske aspekter alle påvirker og former arkitekturen, og de finder, at det er i denne friktion, at projekter ofte finder mening og klarhed. De har en arbejdsmetode, der understøtter dette, baseret på samtale og nysgerrighed. De søger sammenhænge i denne samtale, som gør det muligt for deres arkitektur at tale om det sted, den står på, de mennesker, der bruger det, de teknikker og mennesker, der har skabt det, og det bredere samfund, det er en del af. Forelæsningen er på engelsk og efterfølges af et Q&A og drinks 🥂 Alle er velkomne.

OVERRASKELSE VENTEDE UNDER RESTAURERING AF GULV 👀 Det er altid spændende at se, hvad gamle bygningsværker gemmer på af hemmeligheder, når et restaureringsprojekt går i gang. Rønnow Arkitekter er totalrådgiver på en omfattende restaurering af Helligåndskirken. En del af den restaurering indbefatter også en udgravning i kirken, da Menighedsrådet har haft et langvarigt ønske om at få retableret kirkens gamle stengulv, der blev udskiftet med plankegulv i 1859. Der kan selvfølgelig ikke bare graves løs i Helligåndskirken, så derfor har Nationalmuseets kirkearkæologer stået for at undersøge skibets kælder. Under det gamle gulv gemte sig lidt af en overraskelse. Indtil for nylig har man nemlig troet, at alle spor fra tidligere begravelser blev fjernet ved en stor ombygning i 1878-80, men ved udgravningen har arkæologerne nu fundet flere gravkamre fra før 1800-tallet med velbevarede skeletter – bl.a. ved at tage udgangspunkt i et kort over begravelsespladser fra 1727. De skeletter der stadig ligger i gravkamrene efter de igangværende udgravninger, vil som regel blive liggende, og det er kun hvis skelettet ligger i en højde, der vil forstyrre det nye gulv, at de bliver fjernet og sendt til Københavns Universitet for yderligere undersøgelser. På billederne kan I se nogle af gravkamrene fra Nationalmuseets udgravning og arbejdet med soldning af jorden, som også er at opfatte som arkæologisk materiale. Udgravningen får lov at stå som billederne lidt endnu, indtil arbejdet med at anlægge et nyt gulv i Ølandssten går i gang til foråret. Foto: Nationalmuseet & Bolette Marott.dk Bygherrerådgivning

IKKE BARE ET VINDUE 🪟 Kældervinduerne på Statens Museum for Kunst gør måske ikke meget væsen af sig, som de sidder der på det storslåede og ornamenterede museumskompleks. Ikke desto mindre udgør de et fornemt eksempel på langtidsholdbar arkitektur. Vi har hos Rønnow Arkitekter for nyligt afsluttet en istandsættelse af kældervinduerne i forbindelse med en større igangværende vinduesistandsættelse på museets oprindelige bygningsdel. Istandsættelsen har fokus på både energioptimering og dagslysregulering. I processen har der været foretaget en afrensning af vinduerne, og de viste sig at være i egetræ og tilmed i en meget fin bevaringsstand. På billederne her kan I se processen før, under og efter 👏 Gennem farvearkæologiske undersøgelser har konservatorer fra Nationalmuseet afdækket karmtræets oprindelige overfladebehandling, og farveekspert Sten Valling, Byens farve, har bistået med at reproducere denne. Således står vinduerne nu behandlet med en grunding af rå linolie tonet med olierevet pigment og er slutteligt blevet behandlet med standolie – en type linolie, der ved kogning ved høj temperatur og efterfølgende lagring, er mere vejrbestandig end linoliefernis. Denne tidstypiske overfladebehandling vurderes at være tættest på vinduernes oprindelige udseende og tillader desuden at egetræets struktur kan ses gennem behandlingen – et udtryk, der ligger i tråd med datidens arkitektoniske strømninger, der inspireret af Skønvirke og Arts and Crafts-bevægelsen, troede på at solide materialer udført i godt håndværk ikke skulle gemmes væk bag lag af maling. Vi synes, at resultatet er blevet virkelig smukt. Som projektet skrider frem, vil også de store vinduespartier på den oprindelige bygningsdel af SMK blive istandsat og få overfladebehandling som kældervinduerne. Tømrer: Bjørns Træværk og Restaurering ApS Maler: Malerfirmaet Eskildsen A/S

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR! Her på tærsklen til et nyt år vender vi blikket fremad og håber, i denne juletid, at kærlighed og omsorg for vores fælles ressourcer, materialer og eksisterende bygningsværker vil strække sig langt ind i 2025 og endnu længere ud i fremtiden. Derfor ønsker vi glædelig jul og godt nytår med delingen af RØNNOW LETH & GORI’s fælles vision for udviklingen af en fremtidig bæredygtig byggeskik, som vi formulerede i 2024 under titlen MANIFEST FOR LANGTIDSHOLDBAR ARKITEKTUR. I manifestet ønsker vi at sætte fokus på, at vi, i arbejdet med at bygge for fremtiden, står på skuldrene af en fælles bygningskulturarv, der kan inspirere byggebranchen og arkitektfaget til at søge mod allerede etableret viden, når der skal findes nye løsninger på de fælles udfordringer, byggeriet står overfor. Med manifestet forpligter vi os desuden til at implementere ressourcebevidste, tilpasningsdygtige og kvalitetsbevidste løsninger på tværs af tegnestuefællesskabets arbejder – en målsætning, vi ser frem til at udvikle endnu mere i fremtidige fælles projekter. Manifestet kan læses på vores hjemmeside: https://lnkd.in/dW9GDf_d – vi håber, I vil læse med!

Husk at det er på onsdag d. 20.11, kl. 16, vi åbner udstillingen ’Prototyper for Langtidsholdbar Arkitektur’ i vores Værksted for Arkitektur! Udstillingen er blevet til i en workshop med 22 studerende fra Institut for Bygningskunst og Teknologi på Det Kgl. Akademi og RØNNOW LETH & GORI’s erhvervs-ph.d.-studerende Tobias Hentzer Dausgaard, som del af erhvervs-ph.d.-projektet ’Langtidsholdbar Arkitektur i praksis’. Med udgangspunkt i viden om forandringshistorikker i Conradi’s Søkvæsthuset (1755), Holm’s Gasværksvejens Skole (1880) og Hansen’s tilføjelse til skolen (1971) udforsker udstillingen gennem 9 store arbejdsmodeller (1:20) hvordan nye bygninger og transformationer kan tegnes til hundredvis af års levetid med blivende arkitektoniske kvaliteter og et reduceret forbrug af materialer i deres brugsfase. Kom og oplev de studerendes undersøgelser af Søkvæsthuset og Gasværksvejens Skole og hør de tre professorer fra Arkitektskolen Aarhus, Marie Frier Hvejsel, Lotte Marianne Bjerregaard Jensen og Mogens A. Morgen, der sammen med Inge-Lise Kragh og Uffe Leth, partnere i RØNNOW LETH & GORI, vil bidrage til en åben diskussion af prototyperne. Arrangementet finder sted i Værksted for Arkitektur, Strandgade 27B, 2. sal, 1401 København K og alle er velkomne. ’Prototyper for Langtidsholdbar Arkitektur’ har åbent til d. 20. december. Læs mere om udstillingen og Værksted for Arkitektur via vores hjemmeside: https://lnkd.in/dYZmTgrv Tak til alle deltagende! Undervisere: Tobias Hentzer Dausgaard & Karsten Gori Studerende: Simone Tidemand Larsen, Laura Marie Thalund, Robin Larsson, Ida Marie Harbo Lippert, Malthe Wulsten Gronert, Henrik Søndergaard, Anders Dalsgaard Thøstesen, Jonathan Tofft Evald, Sigrid Gustafsson, Viktor Abkjer Steffensen, Stine Ingvardsen, Adam Frederik Haugaard, Marte Nås Kristiansen, Gustav Mørch, Annika Elizabeth Terp, Clara Ringgaard, Amalie Roepstorff, Siri Gertrud Margareta Fredrikson, Daniel Sorin Stefirta, David Vaggen Sætre, Kevin Evensen, Katarina Brandt Nielsen Studielektor, IBT: Emilie Henriksen