prøve

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk prove fra middelalderlatin proba.

For både substantiv og verbum.

Substantiv

prøve fælleskøn

1. En mindre del af en større helhed udtaget for at blive undersøgt med forskellige metoder.
2. En handling for at finde ud af om nogen har tillært sig et fags stof.

Bøjning

Ental ubestemt en prøve

Ental bestemt prøven

Flertal ubestemt prøver

Flertal bestemt prøverne

Afledte termer

• vareprøve
• smagsprøve

Oversættelser

    En mindre del af en større helhed udtaget for at blive undersøgt med forskellige metoder

Engelsk: sample  (en) Græsk: δείγμα  (el) intetkøn Oldgræsk: δεῖγμα  (grc) intetkøn Italiensk: campione  (it) hankøn

    En handling for at finde ud af om nogen har tillært sig et fags stof

Engelsk: exam  (en), test  (en) Fransk: épreuve  (fr) hunkøn Græsk: δοκιμασία  (el) hunkøn, δοκιμή  (el) hunkøn Oldgræsk: πεῖρα  (grc) hunkøn, δοκιμή  (grc) hunkøn

Indonesisk: tes  (id) Italiensk: prova  (it), verifica  (it) Malajisk: ujian  (ms) Tysk: Prüfung  (de)

Kilder

• "prøve" i Den Danske Ordbog

Verbum

prøve

1. At gennemføre en prøve (1) ved at udtage en del til videre undersøgelse.

Bøjning

Imperativ prøv

Infinitiv prøve

Præsens prøver

Præteritum prøvede

Perfektum har prøvet

Synonymer

• forsøge

Afledte termer

• afprøve

Oversættelser

Engelsk: try  (en), attempt  (en) Esperanto: provi  (eo)

Fransk Tysk: versuchen  (de), probieren  (de)

Kilder

• "prøve²" i Den Danske Ordbog