König
Tysk
Etymologi
Fra oldhøjtysk kuning.[1]
Udtale
Substantiv
König hankøn
- Leder af et monarki, konge
- (overført) den fremragende repræsentant for noget, konge
- (skak) konge
- Et spillekort, konge
Bøjning
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der König | die Könige |
| Genitiv | des König(e)s | der Könige |
| Dativ | dem König(e) | den Königen |
| Akkusativ | den König | die Könige |